For ganske få år siden fandt man resterne af 2 vikingeskibe på øen Saaremaa (Estland), og efterfølgende studier har vist, at vikingekulturen var mere udbredt, og f.eks. ikke kun et Skandinavisk fænomen, end ellers antaget.
Denne DC66 Vodka er skabt med inspiration i, og til ære for disse hidtil ukendte estiske vikinger og deres mange eventyr.
Centralt i DC66 står den ældste kendte rugsort der stadig dyrkes i dag; Sangaste. Den vokser rundt omkring på Saaremaa, og øens kalkstensrige undergrund, og det ret barske klima, er med til at sikre rugen enorme kræfter og stor modstandsdygtighed. Sangaste-rug besidder en fin sødme, og tydelige jordagtige noter.
Vandet i vodka er vigtigt!
Og vandet her, er af absolut fineste og reneste kvalitet. Først gennemføres en kalkstensfiltrering, hvor evt. urenheder og uønskede mineraler fjernes. Dernæst løber vandet igennem et omvendt osmosesystem, hvor eventuelle resterende urenheder elimineres. Til sidst gennemgår vandet en UVC-rensningsproces, der udnytter kraften i ultraviolet lys for at sikre et endeligt rensningsniveau. Det vand er rent og blødt!
Så forudsætningerne med Sangaste-rugen og det blødeste vand, er i den grad på plads for at skabe en verdensklasse vodka! Og heldigvis bærer indsatsen og dedikationen frugt. DC66 besidder en blødhed og samtidig dejlig varme, som kun de allerbedste vodka’er formår.
Producenten bag, er The Hope Distillery, med Steen Lerche-Jensen i front. De laver også den anerkendte og forrygende Gindome Gin-serie, og passionen herfra går igen i DC66.
Flot, flot vodka i både design og kvalitet. Havde der stået et mere kendt navn på etiketten, var prisen en helt, helt anden.
Vinder af ”Triple Gold” som bedste spiritus ved World Trophy Awards, 2023, og vores bedste anbefaling på en mega value-for-money-vodka.
Tillykke, Steen: du har gjort det igen!
Alkohol%: 40,0
Størrelse: 70 cl