I bund og grund, er denne Kaos alt det bedste fra Stauning, samlet i én flaske. Lidt røg, lidt krydderi og masser af kompleksitet i en bredt anvendelig New Nordic Whisky.
En ekstrem alsidig whisky: for den fulde ufortyndede oplevelse drikkes den rent som en skotsk malt, tilføj is for en bourbon/rye stil. Eller brug den til at “spice” din whisky-baserede klassiske cocktail op med et nordisk kaotisk twist.
Navnet Kaos er naturligvis inspireret af nyere dansk historie. Thorvald Stauning (1873-1943) var som bekendt Danmarks første socialdemokratiske statsminister, og bliver betragtet som faderen til vores moderne velfærdsstat. Til folketingsvalget i 1935 brugte han det berømte slogan “Stauning eller kaos”. Dengang valgte danskerne Stauning, men du behøver ikke at vælge.
Denne udgivelse giver dig både Stauning og kaos ved at blende det bedste rye og det bedste røgede whisky i et forunderligt fællesskab.
Indholdet er Stauning No-Smoke Single Malt, Stauning Malted Rye og Stauning Smoked Single Malt
100% håndlavet på det vestjyske destilleri af rene lokale råvarer. 100% gulvmaltet korn (lokal rug og byg). Dobbeltdestilleret i små pot stills opvarmet over åben ild. U-filtreret – bundfald kan forekomme.
Modnet på både nye amerikanske egetræsfade og 1st Fill Maker’s Mark-fade.
Let røget, krydret og sød. En whisky med kompleksitet og struktur. I næsen, korn, chokolade, eg, karamel og kanel. I munden, en røget chokoladebar med nougat, karamel, lakrids, æble og eg. En lang røget eftersmag med strejf af vanilje og tørrede røde frugter
Dobbelt Guldmedalje ved New York World Wine & Spirits Competition 2021
Batch 1, 2020.
Alkohol %: 46,0
Størrelse: 70 cl