Vi glæder os hvert år til at Walsh Whiskey udgiver deres årlige The Irishman Cask Strength. Vi er nu nået til nummer 15 i rækken, og hvert år siden 2008 har disse herlige irere forkælet os med whiskey af stor diversitet, men altid høj, høj klasse.
I 2023 udgaven her blev det til i alt 8500 flasker, hvor USA får de 1300 flasker og resten af verden må deles om de sidste 7200 udgivelser. (Danmark er tildelt 90 flasker).
Der er tale om et lykkeligt ægteskab mellem tredobbelt destilleret Single Malt og tudsegammelt Single Pot Still Whiskey, tappet fra fad og udgivet ved 55,3% alkohol. Fadene er som altid, nøje udvalgt af stifteren af Irisman himself, Bernard Walsh.
Meget kompromisløs næse med frugtplantage, vanilje, nødder og mange, mange lag. I munden fersken, blomstrende æbletræer, honning og figen. Elegant sødme. Kompleks og meget lagdelt. Lang, varm eftersmag med krydrede fadnoter og stor fylde.
Walsh Whiskey ser det som sin mission at genoprette tilliden og respekten for Irsk Whiskey. De står bag Writers Tears og The Irishman – og for filen hvor deres no nonsens tilgang aftvinger respekt og kærlighed. Irerne er på vej igen – efter der f.eks. i 1970 kun var 2 destillerier tilbage i landet!
Super flot flaske og gaveæske – nummereret og elegant.
Alkohol %: 55,3
Størrelse: 70 cl