Matusalem Gran Reserva 23 Solera er en super premium udgivelse fra den Dominikanske Republik. Der produceres stadig den dag i dag efter familiens oprindelige og hemmelige opskrift. De ”Master Blenders”, der laver produkterne, er efterkommere af grundlæggerne og opretholder den århundrede gamle Solera-lagringsteknik.
Historien bag den er næsten lige så glat som smagen. Matusalem startede i Cuba, men flyttede senere til Den Dominikanske Republik, hvor safterne i dag, som nævnt, modnes i solera‑systemet. Det betyder, at yngre og ældre romme blandes i et system, der er lige så kompliceret som en familiefest, men langt mere harmonisk. 23‑års udgaven er husets mest polerede udtryk – en dram, der har fået tid, varme og masser af kærlighed.
Smagen er præcis så luksuriøs, som flasken antyder. Først kommer den dybe karamel og den bløde vanilje, som lægger en silkeblød bund. Derefter folder de mørke frugter sig ud – rosiner, svesker og en anelse kandiseret appelsin, der giver rommen en næsten dessertlignende fylde. Egetræet ligger i baggrunden og giver struktur, mens en let krydret varme holder det hele fra at blive for sødt. Det hele slutter med en lang, glat finish, der føles som at glide ned i en lænestol, du ikke har lyst til at rejse dig fra. Den lukker med en snert af noget floral som magnolia og mandelblomster, med en bund af karamel med toner af mango, hvid chokolade og mandler.
I forhold til 15-års udgaven, er den klar mere voluminøs, men også mindre sprittet.
Mads ”Romhatten” Heitmann: ”Endnu engang har Matusalem æstetikken i højsædet, både i smag, men i særdeleshed også i den fysiske indpakning. Ligesom med Matusalem 15 års er 23’erens flaske noget for sig og gør helt igennem smagsoplevelsen til en af de store. Yderst delikat rom!”
Den er blød nok til at alle kan lide den, men kompleks nok til at nørderne nikker anerkendende.
Matusalem Gran Reserva 23 Y.O. er kort sagt en dram, der smager som en god beslutning. Og det er ikke alle beslutninger, man kan sige det om.
Størrelse: 70cl
Alkohol %: 40,0
Leveres i flot gaveæske – NYT design





