Snaps har en fast plads på det danske frokostbord, men de fleste er enten kommen eller bitter. Tateren går en anden vej: pære og rosmarin. Det lyder som noget, du ville bestille til en middag, men det er faktisk en snaps, og den klarer sig overraskende godt i begge roller.
Pæren giver søde noter, og rosmarinen lægger en urtet undertone under. Alkoholen er blød, så den glider ned uden at give dig et chok. Det er en snaps, der ikke kræver, at du har bestilt et helt frokostbord først, men den fortjener et, hvis du har lyst.
Serveringsmæssigt har den et par stærke sider. Den er tiltænkt retter, der kan bruge et strejf af rosmarin og pære, og her passer lam og gryderetter perfekt. Den er også god som indspark på det kolde bord, hvor den kan bryde fedtet fra en flæskesteg eller en leverpostej med sin sødme og sine urter. Eller du kan bare skænke et glas og drikke den, som den er, uden mad. Det er også tilladt.
Navnet er ikke tilfældigt. Tatere var omstrejfende grupper på den jyske hede, blandt andre romaer og natmandsfolk, som levede på samfundets absolutte bund efter krig, pest og hungersnød i 1500- og 1600-tallet. De hjalp sig igennem med tiggeri, hestehandel, klinkearbejde og de opgaver, som samfundet kaldte uærlige, og de var i perioder erklæret fredløse af kongemagten. De talte et hemmeligt sprog af rotvelsk, jysk og romani, så ingen udenforstående kunne følge med. St. Steensen Blicher skrev om dem, og i dag mener forskere, at en stor del af den jyske hedebefolkning har rødder i de grupper.
Det er en historie med lidt kant, og det er jo ikke den dårligste ting at have på flasken. Snapsen er barsk i sin baggrund, men blød i glasset, og det er sådan en kombination, der gør, at man husker den.
Tateren passer godt som gave til dem, der har alt, og især til dem, der er trætte af endnu en flaske, der smager af kommen. Den er også oplagt til juleborde, påskefrokoster og alle andre lejligheder, hvor nogen har lavet lam og vil have noget i glasset, der kan følge med.
Størrelse: 50 cl
Alkohol %: 37,0







