Aman Tequila Añejo The Professor 100% Puro de Agave
Udsolgt
1.199,00 kr.
Udsolgt
Føj til favoritlistenManden bag AMAN, Gerardo Madrigal er egentlig født og opvokset i det østlige Los Angeles, men har siden han var 9 år gammel sammen med familien rejst til Mexico for at færdiggøre deres katekismus i den hellige kirke San Jose de Gracia, Nayarit.
Gerardo blev straks forelsket i kontrasten mellem millioner af blå agaveplanter, terroir, bjergene, Jalisco, vulkanerne, vandfaldene, kulturen, arven og folket.
Hjemme i USA forsatte han studierne, og arbejdede bl.a. som matematikprofessor ved East Los Angeles College. Han har altid været meget optaget af at arbejde med marginaliserede studerende, økonomisk dårligt stillede, første generation, og andre elever med umiddelbare udfordringer. Udtrykket “AMAN” er inspireret af hans arbejde med disse elever, hvor filosofien om aldrig at give op, hav mod, styrke, håb, udholdenhed, vedholdenhed og ambitioner går igen.
Amans Master Distiller, og manden som er ansvarlig for kvaliteten i flaskerne, er Hector Dávalos. Han er ud af en familie med stolte traditioner med at producere verdensklasse tequilas. Flere af hans tidligere produkter er blevet kåret og hædret, bl.a. i 2020 fik han prisen for at have skabt verdens bedste tequila – på tværs af alle klasser og kategorier. Masser af guldmedaljer fra de største tests og magasiner.
Hector ved om nogen hvordan man ”koger en agave”, og det nyder Aman nu rigtig godt af.
Udgaven her, El Profesor Añejo Tequila har de lavet for at vise hvad de kan når de giver den gas på samtlige parametre. De absolut bedste agaver, den absolut bedste lagring og den absolut mest blærede flaske de kunne komme op med. Wow.
Lagringen er foregået i minimum 12 måneder på amerikanske- og franske egetræsfade.
Let gylden farve, og i næsen ristede agave, farin, vanilje, butterscotch og eg. Virkelig en tillokkende næse, der kalder på at blive smagt på. I munden fad/træ noter af pinjekerner, chokolade, vaniljeristet mandel og en del frugt. Meget silkeagtig og smooth oplevelse.
Fin alkohol og varme i den lange, lange finish.
Bl.a.:
- Dobbelt Guld ved San Francisco World Spirits Competition 2022
- 95 points og “Gold Winner” ved Melbourne International Spirits Competition 2022
- Guld ved London Spirits Competition 2022
- 94 points af International Tastingpanel
Flot, flot skulpturel flaske i rose guld (gradient-metalliseret), og tilhørende gaveæske.
Bedre og mere elegant pakke skal man godt nok lede længe efter.
Alkohol%: 40,0
Størrelse: 70 cl
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.