Normalt er Bunnahabhain kendt som den blide dreng i Islay-klassen – uden eller med meget lidt røg, men med masser af sherry og charme. Men så kom Toiteach A Dhà (“Smoky Two” på gælisk), og pludselig blev der tændt op under kedlerne. Her får du en single malt, der kombinerer røget malt med sherryfadets sødme og bourbonfadets vanilje, og resultatet er en dram, der både kan hviske og brøle (omkring 40 ppm).
Duften er røg, peber, eg og en snert af sød Oloroso – som en pejs i et dessertkøkken. I munden tørverøg (uden at være en tørvebombe), mørk karamel, krydderi, gummi, brændt græs og maritime noter. Let sød efter et stykke tid, men viser ikke den sædvanlige sherryrigdom. Subtil tobak og salt havbrise – balanceret og kompleks. Eftersmagen er lang, varm og dvælende, med svage antydninger af kakao og citrusagtige noter, tør jordagtig røg og et pludseligt glimt af kaffebønner.
Bunnahabhain plejer at holde sig fra røg, men med Toiteach A Dhà har de givet slip og ladet tørven tale. Det er som om destilleriet har sagt: “Okay, Islay –så lad os da lege med ilden.”
Perfekt til:
- Whiskyelskeren, der vil have røg med nuance og ikke bare askesky.
- Gaven til ham, der siger “jeg elsker Islay”.
- Aftener med ild i pejsen, uld i sokkerne og en dram med dybde.
Prøv den med en dråbe vand for at åbne op for sherryens sødme og røgens finesse. Eller nyd den rent, som en ægte Islay-entusiast ville gøre
Flasken er mørk, mystisk og med det ikoniske Bunnahabhain-look. Den ligner noget, der burde stå på en hylde i et fyrtårn – og smager som noget, der burde deles med dem, du holder af.
Vi synes dette er en rigtig interessant mulighed for dem, der leder efter Islay whiskey uden at du skal sælge din campingvogn eller din samling af tomme flasker.
Leveres i gaveæske.
Alkohol %: 46,3
Størrelse: 70 cl






