Ron Cubaney Grand Reserve Selecto Solera Rum 18 års (langt navn) er en dominikansk rom fra mastodonterne Oliver & Oliver. Stilen er cubansk med demerarasukker og rige sherry- og kaffenoter. Da Cuba blev ramt af politisk uro, måtte Oliver familien flygte til Den Dominikanske Republik, hvor de stadig bor den dag i dag. Familien holder dog fast i sin cubanske arv, og producerer masser af prisvindende rom i den cubanske stilart. Oliver & Oliver har specialiseret sig i blending af højkvalitetsrom, og har gennem årene vundet en lang række internationale priser – faktisk mere end to hundrede!
Solera-metoden er typisk for stilarten, og her er det ældste blend altså 18 år. I næsen er der kakao, chokolade, rosiner, lime og bananer. I munden let krydret, med chokolade, karamel, eksotiske frugter, kanel og appelsiner. Eftersmagen er rig på eg og vanilje, og i det hele taget sødmefuld, blød og meget imødekommende.
Meget typisk produkt fra Oliver & Oliver, og et meget godt køb hvis du er til en klar publikumsbasker.
Leveres i gaveæske.
Alkohol %: 38,0
Størrelse: 70 cl
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.