Fra Dictador destilleriet, som ligger i byen Cartagena de Indias City på den caribiske kyst i Colombia, kommer denne fabelagtige ”Insolent XO-rom”.
Udvælgelsen og sammensætningen af de anvendte fade er yderst interessant ved denne rom. Dictador har nemlig fokuseret, og bruget megen energi og tid på at sikre de bedste fade-forhold.
Fadene genforkulles (for at karamelisere sukkeret fra det tidligere indhold) før de fyldes med rom. Det endelige produkt har klare træk fra lagringsperioden i disse fade, primært i form af en dyb, fyldig sødme fra portvinsfadene, og en væld af tørrede frugter fra sherryfadene. Sammen komplimenterer disse tiltag Dictadors destillat helt perfekt. Duften frigiver skønne noter af ren vanilje, ristet honning, karamel og moden eg.
Farven er mørk mahogni, men med et elegant gyldent skær. Smagen er utrolig blød og imødekommende, men samtidig uhyre kompleks, med vanilje, Colombiansk kaffe, karamel og med en fin afbalanceret reference til egetræet.
Eftersmagen bliver ved og ved, og man er ikke i tvivl om at dette er en helt speciel rom. Fantastisk!
Størrelse: 70cl
Alkohol %: 40,0
Leveres i flot gaveæske