Flor De Cana har rødder helt tilbage til 1890, og på San Antonio Sugar Mill i Chichigalpa, Nicaragua, producerer 5. generation af Pellas-familien stadigvæk rom, som de gjorde dengang.
Flor De Cana betragtes i dag som det førende rom-destilleri i Mellemamerika, og de seneste år har de opnået succes på eksportmarkederne. Destilleriet går forrest med hensyn til bæredygtighed. F.eks. er Flor de Cana certificeret CO2-neutralt, overholder betingelserne for fair trade, bruger 100 % vedvarende energi, og endelig kompenserer de for eventuelle emissioner gennem plantning af træer. Siden 2005 er det blevet til hele 50.000 nye træer om året.
Denne 15-årige udgivelse og tilføjelse til sortimentet, tager den lige skridtet videre. Flasken og gaveæsken er nemlig lavet af genbrugsmaterialer, så både produktion og materialer er så bæredygtige som muligt.
I næsen smørholdige lag af karamel, eg og bagekrydderier. I munden en anelse duftende tobak, honning, chokolade, toffee og nødder. I den lange eftersmag bliver vanilje, brændt eg, kakao og allehånde hængende.
Super produkt, måske især til den bæredygtige rom-kender.
Alkohol %: 40,0
Størrelse: 70 cl