Glenfiddich 18 Years Small Batch er en premium single malt whisky fra Skotland, specifikt fra Speyside-regionen. Glenfiddich-mærket er kendt verden over for sin kvalitet og håndværk, med en rig historie der går tilbage til 1887.
Den klassiske, meget imødekommende Glenfiddich, med sine ungdommelige sprødhed og noter af æble, er her blevet voksen! Den lange lagring på både spanske oloroso-sherry-fade og amerikansk eg, giver stor fylde og dybde.
Den laves på nøjagtig samme måde som Glenfiddich 12-års, med brug af cirka 15% sherryfade og 85% traditionelle egefade – den lagres bare seks år længere. Kombinationen af de to slags fade giver en whisky den optimale balance, og så længe sherryprocentdelen ikke overstiger 22 – 25%, så understøtter disse spanske fade blot destilleriets karakter og giver øget kompleksitet.
Farven er mørk gylden. I næsen bagte æbler, ristede fade, honning og tørrede frugter. En anelse krydderi og vanilje er også at spore. I ganen en harmoni af karamel, malt, dadler, appelsiner, kanel, vanilje og chokolade. Virkelig fyldig og sødmefuld mundoplevelse. Lang og varm eftersmag med lette krydderier og stor rundhed.
Det er Speyside når det er aller, aller bedst! En voldsom fin repræsentant for det stolte højland,
Der aftappes i small batches, og etiketten viser hvilket batchnummer din nye Speyside-favorit er fra.
Uanset om du er en erfaren whisky-entusiast eller bare ønsker at prøve en rigtig god højlandsdram, tilbyder Glenfiddich 18 Years Small Batch en forførende god oplevelse.
Leveres i gaveæske – men du beholder den jo nok selv.
Alkohol %: 40,0
Størrelse: 70 cl