Isle of Møn handler om kærlighed. Kærligheden til Møn, kærligheden til naturen, og kærligheden til mennesker. I 2016 startede Sara og Uffe Skaaning Lind i Askeby på Møn det lille destilleri i deres gamle stald. Lidt som et eksperiment, men primært drevet af at bevise, at man kan fremstille kvalitetsprodukter ved udelukkende at anvende lokale ressourcer og lokale ingredienser. De siger selv, at det vigtigske for destilleriet er, at kunne plukke og samle (sanke) ingredienserne lokalt hvor de bor, og at invitere interesserede fra nær og fjern med ud i den mønske natur for at være med til deres sankedage. Om foråret, sankes Angelika og Sødskærm, efterfulgt af Hybenrose, Hyld og Strand Trehage. Senere kommer Gråbynke og Rejnfan, og i september Enebær. Gennem skønne naturoplevelser sammen, lykkedes det at skabe flere ambassadører for en bæredygtig måde at bruge naturen på.
De botaniske ingredienser destilleres enkeltvis, og i sensommeren smages og blandes der, hvorefter de unikke produkter er klar til at komme på flaske.
Et besøg, evt. som en smagning eller en workshop, hos Sara og Uffe er absolut anbefalelsesværdigt. Book tid og se mere på Isle of Møn Spirits (isleofmoen.com), hvor du bl.a. også kan læse deres Sankemanifest, og evt. selv blive en del af sankeholdet.
Vi elsker denne dedikation, og ikke mindst kærlighed og respekt for at finde bæredygtige løsninger i vores udnyttelse af naturen. Derfor er vi hos Spitus.dk naturligvis også stolte af at kunne videreformidle budskaberne fra Askeby, og være med til at give danskerne mulighed for at vælge kvalitetsspiritus med samvittighed, og med viden om at produkterne er skabt med hjertet. Heldigvis smager de også forrygende.
Denne Isle of Møn Sødskærm Snaps er en fyldig fætter, men klar smag af lakrids. Sødskærm, også kaldet Spansk Kørvel, er kommet til Danmark i Middelalderen, medbragt af munke – akkurat som så mange andre planter. Ofte finder man således i dag Sødskærm i nærheden af gamle klosterhaver eller ved herregårde, hvor den har haft fred til at brede sig. Først på sommeren står den med sine fine hvide blomster og grønne blade, og Sødeskærmen i denne snaps, er plukket i maj.
Smagen er som sagt lakrids/anis, og den går fremragende sammen med f.eks. røgede fisk og krydrede sild.
Bliver blot endnu bedre med årene, så køb evt. mere end én flaske. Årets bedste sparetips.
Alkohol %: 38,5
Størrelse: 50 cl