Isle of Møn Valnød Snaps
på lager
225,00 kr.
på lager
Føj til favoritlistenIsle of Møn handler om kærlighed. Kærligheden til Møn, kærligheden til naturen, og kærligheden til mennesker. I 2016 startede Sara og Uffe Skaaning Lind i Askeby på Møn det lille destilleri i deres gamle stald. Lidt som et eksperiment, men primært drevet af at bevise, at man kan fremstille kvalitetsprodukter ved udelukkende at anvende lokale ressourcer og lokale ingredienser. De siger selv, at det vigtigske for destilleriet er, at kunne plukke og samle (sanke) ingredienserne lokalt hvor de bor, og at invitere interesserede fra nær og fjern med ud i den mønske natur for at være med til deres sankedage. Om foråret, sankes Angelika og Sødskærm, efterfulgt af Hybenrose, Hyld og Strand Trehage. Senere kommer Gråbynke og Rejnfan, og i september Enebær. Gennem skønne naturoplevelser sammen, lykkedes det at skabe flere ambassadører for en bæredygtig måde at bruge naturen på.
De botaniske ingredienser destilleres enkeltvis, og i sensommeren smages og blandes der, hvorefter de unikke produkter er klar til at komme på flaske.
Et besøg, evt. som en smagning eller en workshop, hos Sara og Uffe er absolut anbefalelsesværdigt. Book tid og se mere på Isle of Møn Spirits (isleofmoen.com), hvor du bl.a. også kan læse deres Sankemanifest, og evt. selv blive en del af sankeholdet.
Vi elsker denne dedikation, og ikke mindst kærlighed og respekt for at finde bæredygtige løsninger i vores udnyttelse af naturen. Derfor er vi hos Spitus.dk naturligvis også stolte af at kunne videreformidle budskaberne fra Askeby, og være med til at give danskerne mulighed for at vælge kvalitetsspiritus med samvittighed, og med viden om at produkterne er skabt med hjertet. Heldigvis smager de også forrygende.
Denne valnøddesnaps er håndfremstillet af valnødder plukket på Nordfeld Gods på Møn. Den har en smag af friskåbnede nødder, med den lette bitterhed, som kun valnødden kan tilbyde på denne måde. Den opleves ret dyb og intens med en fin afrundet sødme, og Isle of Møn Valnøddesnaps er en oplagt følgesvend på alt fra lange traveture til modne oste.
Og specielt til ostebordet vil vi gerne fremhæve valnøddesnapsens fortræffeligheder. Det er en kombination ”Made in Heaven”; og der burde faktisk følge en flaske med hver gang du besøger din ostepusher.
Valnøddesnaps belønner også de tålmodige. Jo flere år den får på flaske jo bedre bliver den. En tommelfingerregel er, at den topper 8-9 år fra høståret. De flasker vi sælger her, er høstet i 2017, og det vil sige, de smager bedst i 2025/2026. Det lyder vildt, for vi lover dig at de smager hamrende godt nu.
Alkohol %: 38,5
Størrelse: 50 cl
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.