Kraken er et velkendt mærke i romverdenen, berømt for sin anderledes flaske og egen smag. Den er navngivet efter det legendariske havmonster kendt som Kraken. Ifølge gamle historier ville dette monstrøse væsen angribe skibe og trække dem ned i havets dyb. Etiketten på flasken viser en illustration af selve Kraken.
Helt så voldsom er rommen nu ikke. Langtfra. Fremstillet i Trinidad og Tobago, efter gode, gamle og traditionelle produktionsmetoder.
Men; denne udgave, Kraken Unknown Deep er en Limited Edition, og derfor er alt ikke som det plejer. Der anvendes en kombination af kolonne- og pot-stills, for at skabe en blanding, der er både blød og smagfuld. Til sidst får den nogle år på ryggen i egetræsfade.
I næsen karamel, krydderier og en anelse nød. I munden vanilje, nellike, muskatnødder, karamel og farin. Ret krydret i finishen. Smagfuld, og en rom, der kombinerer det bedste fra mørk og gylden rom.
Alkohol %: 40,0
Størrelse: 70 cl