Laphroaig 10 års er en single malt whisky fra den fjerntliggende ø Islay i det vestlige Skotland. Laphroaig, udtales “La-froyg” og er et gælisk ord, som betyder “den smukke hule ved den brede bugt”. I produktionen af Laphroaig bliver maltet byg tørret over røgen fra tørv i brand.
Røgen fra tørven, er i høj grad med til at give Laphroaig sin særdeles fyldige smag. Laphroaig 10 Years Old er den ultra-klassiske Islay-whisky. Opskriften har ikke ændret sig de sidste 75 år, og den er altså stadig tæt pakket med tørverøg, tang og jod – præcis som det skal være!
De 10 års lagring foregår fortrinsvist på gamle bourbonfade af amerikansk eg, og det giver en diskret sødme som holder de intense maritime og mineralske noter lidt i skak. Få steder er essensen af den vindomsuste ø fanget så fuldendt som i denne 10-års udgave. Den kraftige smag af jod, tang, tjære og tørv er ikke noget for alle, men for fans af stilen, er dette nirvana. Laphroaig har altid været stolt af at være en polariserende whisky, en ”acquired taste”, som nogen aldrig lærer at kunne lide. Men de, der gør, sværger til den.
Farven er gylden, og i næsen får du som ventet jod, tørverøg og tang.
Smagsnoter: Igen en del røg, østers, havsalt, men også sødmefulde noter af vanilje og sukker, før en tør, tør afslutning.
Den nydes rent, evt. med en dråbe vand.
Laphroaig er en af Islays mest ikoniske whiskies, og det ændrer sig nok heller ikke de næste 75 år.
Vi leverer den eksklusivt i en gaveæske med 2 Laphroaig glas.
Størrelse: 70 cl
Alkohol %: 40,0