I et begrænset oplag, har Meukow udgivet denne fuldstændig forrygende flotte ”VS Black Panther Special Edition”. Flasken minder om panterens sorte pels, og effektbelægningen giver mystik og elegance som sjældent set.
Den normale Meukow VS er een af verdens absolut bedste cognac’s i VS-kategorien (den vandt faktisk titlen i 2015). Den er virkelig alsidig, og repræsenterer rigtig meget værdi for pengene.
Denne ”Special Edition” er ikke ”kun” en anden flaske (selv om den alene er pengene værd), men indeholder faktisk også en anelse Grande- og Petite Champagne. Det giver en endnu mere kompleks oplevelse i næse og mund, og får den til at fremstå ældre end tilfældet er.
I glasset er den smuk mahogni farvet. Næsen giver blomsternoter med et let urteagtig touch. Vanilje og ristede nødder. I munden abrikoser, lakrids, egetræ, honning og trøfler. Elegant og lang eftersmag, hvor du også får nødder og mørke frugter.
Det hele er yderst elegant – og uhørt for en cognac i dette prisleje. Fantastisk, som enten aperitif eller ren meditation, eller kan kombineres med f.eks. tonic eller ingefær ale.
Meukow har taget en rigtig god cognac, puttet den i en endnu vildere flaske, og tilsat et lidt mere eksklusivt blend fra bl.a. Grande Champagne. Det er en ren vinder på alle parametre.
Størrelse: 70cl
Alkohol %: 40,0
Område: Fins Bois, Bons Bois, Grande Champagne & Petite Champagne, Frankrig
Mere information
De russiske brødre Auguste-Christophe og Gustave Meukow, blev i 1862 sendt til cognacområdet af den daværende Zar, Alexander II for at finde den bedste Cognac-leverandør til det russiske kongelige hof. Brødrene vendte dog aldrig tilbage, men blev i Cognac, og grundlagde samme år Cognac-huset Meukow.
Mærket er blevet kendt som “Jaguar-Cognac’en” eller “Panter-Cognac’en” takket være det karakteristiske flaskedesign. Den store kat (som rent faktisk er en puma(!)) der pryder de elegante flasker har været med til at rangere det berømte logo blandt de mest kendte Cognac-mærker i verden. Meukow’s kendetegn og kvaliteter er styrke, elegance, sensualitet og eksotisk, pumaens karaktertræk.
Meukow cognac har holdt gamle traditioner i hævd, og ved at god kvalitet tager tid. Derfor har Meukow i dag et meget stort lager af gamle cognactønder, så der altid kan produceres cognac af høj kvalitet og med mange års fadlagring.
Anne Sarteaux har været kældermester i Cognachuset Meukow siden 2007, og hun er kendt for at værne om traditioner og kvalitet. Dog er huset også ret innovativ, hvilket bl.a. deres populære expresso og vanilje-likører bevidner. Anne favoriserer cognac fra den Fine Champagne, der består af Grande- og Petite Champagne-crus for deres komplekse, blomsteragtige karakter og Bons Bois, Fins Bois og Borderies for deres træagtige og frugtagtige aromaer.
Destilleriet ligger i Matha i Charente Maritime og er kendt og elsket over hele verden som et af de største huse i dag. Du kan besøge dem på adressen: 26 rue Pascal Combeau, 16101 Cognac, men aftal altid inden dit besøg på tlf. + 33 (0) 545823210.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.