fbpx ...

Opthimus 25 Años Solera Metodo Solera OportO Ron Artesanal

på lager

679,00 kr.

på lager

- +





✓ Fri fragt fra 499 kr.     
✓ Hurtig levering     ✓ Prisgaranti
 

Føj til favoritlisten
Varenummer (SKU): 100425-1 Kategorier: , , Tags: , , ,

Her præsenterer vi den fremragende 25-års udgave, som noget specielt i denne udgave er efterlagret i ca. 2 år på brugte portvinsfade. Herudover adskiller den sig fra den ”normale” 25-års ved at have 43% alkohol i stedet for 38%. De ekstra 5% gør bestemt rigtig meget godt for rommen, og i samspillet med de søde noter fra portvinsfadene, løfter de oplevelsen op på et andet niveau (medmindre du ikke kan lide portvin).

I næsen er der mørk chokolade, eksotiske krydderier, vanilje og rosiner. Faktisk ikke så meget portvin her. I munden er du derimod ikke i tvivl! Masser af portvinsnoter, med honning, sød tobak, mørke, tunge krydderier, vanilje og store saftrige rosiner. Der er en del power og smag her, men heldigvis bliver den store sødme holdt godt i skak af alkoholen og en anelse citrus. Med mindre man udelukkende er til lak og læder, er der ikke andet at gøre end at overgive sig til Opthimus 15 Anös Solera OportO. Eminent flot og gedigen rom.

 

Mads ”Romhatten” Heitmann er på linje med os, og gav den hele 93 points i hans anmeldelse! Det var tilbage i 2012, hvor han anmeldte den til en pris på 1000kr. Det er den værd, men du slipper billigere her på Spitus.dk!

Leveres i gaveæske.

Størrelse: 70 cl
Alkohol %:43,0

Mere information

For mere end tyve år siden besluttede Oliver y Oliver sig for ikke at destillere deres egen spiritus længere. I stedet ville de fokusere på at sikre sig de bedste tilgængelige destillater fra hele Caribien, for på den måde at kunne fremstille den bedst mulige rom på markedet. Så, i stedet for at engagere sig i destillationen, rejser deres maestros roneros rundt til de bedste sukkerdestillerier i Caribien, og vælger det, de anser for at være de bedste og fineste alkoholer. De betaler godt for de bedste produkter, og det er attraktivt og prestigefyldt at være leverandør til Oliver y Oliver.

Som udgangspunkt vælger Oliver y Oliver ultrafin alkohol ved 96% ABV fra de bedste destillerier i Panama, Guatemala, Nicaragua og Den Dominikanske Republik. De vælger medium alkohol eller malt ved 75% ABV fra Trinidad Tobago og andre destillerier på de franske og engelske caribiske øer. De ældes og blander de forskellige destillater og arbejder med dem, og får dem til at modne i Tempranillo- og Bourbon-tønder efter den traditionelle solera-metode (solera jerezana).

I Hato Nuevo-dalen i det landlige område Santo Domingo, i Den Dominikanske Republik, ligger disse fade så og modnes, og gøres klar til aftapning. På denne måde er det korrekt når det fremføres, at f.eks. Opthimus er fra Den Dominikanske Republik, men alkoholen kan altså stamme fra hele Caribien. Det der er sikkert er, at kvaliteten holder hele vejen, og at der generelt er rigtig meget value for money i denne fremragende og populære serie.

 

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Opthimus 25 Años Solera Metodo Solera OportO Ron Artesanal”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre købte også

  • Opthimus 18 Años Cum Laude

    14.1% 70,00 kr.425,00 kr. 425,00 kr.

Begynd at skriv, og tast enter for at søge

Indkøbskurv

Ingen varer i kurven.