Er Patron Silver verdens bedste tequila? Nix. Er det verdens bedst sælgende premium tequila? Jeps.
Sidstnævnte er der jo nok en grund til, og meget af svaret skal findes i, at det ganske enkelt bare er et yderst vellavet produkt. Den er glimrende på alle punkter, en god allrounder, der ikke når Messis niveau, når han ser en løs bold på modstanderens banehalvdel, men til gengæld også har dyder i det defensive arbejde.
Det er håndlavet kvalitet, og som vi ofte ser det med bedre tequila, kommer Patron Silver i håndnummererede flasker lavet af genbrugsglas.
Farven er krystalklar. I næsen meget ren, med noter af citrus og peber. I munden kogt blå agave, banan og limeskal. Sød og vedvarende finish. Flere niveauer over traditionelle supermarkeds-tequilas.
Oplagt i luksus-cocktails, men naturligvis også rent.
Leveres i gaveæske.
Alkohol%: 40,0
Størrelse: 70 cl