Blackpitts er Teelings første røgede single malt whiskey fra destilleret i Dublin, udgivet i slutningen af 2020. Navnet ”Blackpitts” er taget fra et område, som ligger næsten lige bag destilleriet. Her lå i gamle dage en lang række malterier, flere af dem blandt Irlands største. Mens mange måske tænker, at tørverøg er den skotske whiskys domæne, så har tørv faktisk været et populært brændsel i de irske kilns i mange år, indtil den blev erstattet af kul, og smagen som følge skiftede karakter.
Teeling Blackpitts Peated Irish Single Malt Whiskey er lagret på brugte ex-Bourbon & ex-Sauternes fade. Duften er fyldt med Barbeque-røg, moden pære overrislet med honning, appelsinmarmelade, karamel og allehånde. Smagsnoterne er frugtig, fyldt med ananas, pære og abrikos, men også krydrede noter. Masser af træ, saltkaramel og nydelig røg. Sauternes-lagringen giver en flot honning-sødme til røgen.
Serveringsforslag: Bør nydes rent, evt. med en dråbe køligt vand.
Fremragende første røgede udgivelse fra Teeling!
Alkohol %: 46,0
Størrelse: 70 cl