Denne Olave Rojo er skabt med en blanding af vin samt over 80 forskellige urter og krydderier, som får lov at ældes sammen i foskellige fade, bl.a. får blendet også min. 3 måneder på egetræfade.
Farven er mahogni, med et orange skær.
Intens næse fra de aromatiske urter og krydderier. Lette balsamiske toner, der giver en behagelig og særlig aromatisk struktur. God intensitet i munden, godt afbalanceret med dens surhedsgrad. Glycerinet giver en fløjlsagtig følelse i munden. Trænoter i perfekt harmoni med de søde urter. En del mørke frugter, og et strej af røgelse og sødme fra fadlagringen.
Fantastik rød vermouth, der er perfekt til at sidde og sippe af. I forhold til den lave pris, er dette vort bedste bud på en kvalitets, rød vermouth!
Størrelse: 75 cl
Alkohol %: 16,0
Land: Spanien
Negroni:
- 2 cl. Olave rød vermouth
- 2 cl. Level Premium Gin
- 2 cl. Campari
Mere information
Vermouth, af tysk Wermut “malurt”, er en krydret hedvin. Drikken blev opfundet af Antonio Benedetto Carpano fra Torino i 1786. Han valgte navnet vermouth fordi han var inspireret af en tysk hedvin med malurt – krydderurten som også indgår i absint. Oprindelig blev krydderurten tilsat for at skjule den rå smag af alkohol i billig vin.
Der findes både tør og sød vermouth. Den oprindelige udgave; tør, hvid vermouth, markedsføres ofte som “ekstra tør”, og er en vigtig ingrediens i martini-cocktails med gin eller vodka. Rød vermouth er en sødere type med udtalt bitterhed, der ofte benyttes som aperitif. Sød, hvid vermouth (bianco eller blanco) anvendes i drinks eller som aperitif.
Vi synes der drikkes for lidt vermouth i Danmark, og vi har smagt os igennem uanede mængder (hårdt arbejde), for at kunne finde og tilbyde de bedste på markedet.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.