Æble er den bærende smag i Væbneren, og det er en god ting, for det er en smag, de fleste kan blive enige om. Men snapsen stopper ikke dér. Den er også leget med svesker og et strejf af kanel, som giver komplekse noter og gør, at det ikke bare er en snaps med æble, men en snaps med noget at have sagt. Resultatet smager af efterår og jul og passer til et frokostbord, hvor der er brug for lidt varme i glasset.
Serveringstippet er enkelt: et stykke rugbrød med and. Her får du fedtet fra anden, sødmen fra æblet og krydderiet fra kanelen til at mødes på en måde, der giver mening, og du skal ikke bruge ret lang tid på at forstå hvorfor. Den passer også til det kolde bord, hvor den kan klare både sild, leverpostej og alt det andet, der står og venter på et glas. Og når julefrokosten for alvor går i gang, er den en af de snapse, der kan følge med hele vejen.
Navnet er taget fra en af dansk histories mere blodige episoder. Kong Erik Klipping regerede fra 1259 til 1286, men huskes mest for sin død. Efter sigende overnattede han i et jagthus i Grønbæk under en jagt og søgte den 22. november 1286 ly i laden i Finderup. Her blev han myrdet af ukendte gerningsmænd med 56 stik. Han ligger i dag begravet i Viborg Domkirke.
Ni stormænd blev efterfølgende dømt fredløse for drabet, og blandt dem var væbneren Arved Bengtsen, som man dengang pegede på som den, der havde ført kniven. Motivet er aldrig blevet fuldt opklaret. Den mest udbredte forklaring er en ren magtkamp, hvor stormændene ville forsvare deres positioner mod en stadig stærkere kongemagt. En mere dramatisk forklaring, som vandt frem i romantikken og blev grundlaget for operaen Drot og Marsk, er, at kongen skulle have krænket marsk Stigs hustru.
Om du vælger den ene eller den anden forklaring, er op til dig. Det vigtige er, at du står med en snaps, der er mere velopdragen end sit navn, og som tager hensyn til både gæsterne og anden. Skænk den, fortæl historien og se, hvem der bliver mest optaget af den.
Størrelse: 50 cl
Alkohol %: 37,0










