Denne herlige Single Grain-whiskey er destilleret på 95% majs og 5% maltet byg. Den er tredoblet destilleret og modnet udelukkende i franske rødvinsfade, der har indeholdt Cabernet Sauvignon i Napa Valley, Californien.
Majsen giver en sød smagsprofil, og de brugte Cabernet Sauvignon-fade giver et let lag af garvesyre og et rødt touch til farven.
Næsen åbner med krydderi- og frugtnoter (røde æbler), der blandes med en underliggende sød, sukkerholdig note med vanilje. I ganen er den silkeblød, med et strejf af krydderier og dybe bærnoter (kirsebær og tranebær), der afbalancerer de søde undertoner. Rødvinsfadene giver tanniske noter, og skaber en unik, tør finish, der tilskynder til hurtigt at tage en slurk mere.
Den er tappet ved 46% alkohol, selvfølgelig uden kølefiltrering.
Vinder af World Whiskies Awards 2019 – Best Irish Grain, med følgende ord med på vejen (oversat):
“Denne whiskey er charmerende og føles meget afrundet. Rig i næsen med gylden sirup og med en dejlig vaniljeagtig og herlig syltetøjskerne. Røde frugter. Cremet. Bliver bedre og bedre i glasset. Bagte æbler, glimt af kanel, havregryn med en dejlig fløjlsagtig konsistens. Meget behagelig. “
Vi leverer den i en flot gaveæske.
Størrelse: 70 cl
Alkohol %: 46,0%
Mere information
Teeling-familien har lavet irsk whisky siden 1782, da Walter Teeling åbnede sit whiskydestilleri på Marrowbone Lane i Dublin. Dublin har traditionelt været hjertet af Irlands whiskyproduktion. Historien om Irlands whiskyproduktion er utrolig spændende og dramatisk og hænger i høj grad sammen med landets samhørs forhold til England på godt og ondt. Hele 37 destillerier havde røg i skorstenene i starten af det 20ende århundrede, men ét efter ét lukkede destillerierne og siden 1976 har der ikke været destilleret whisky i Dublin – indtil nu! The Teeling Whiskey Distillery er det første nyåbnede destilleri i Dublin i over 125 år og Teeling-familien ser det som sin mission at bringe destillationskunsten tilbage til hjertet af Dublin!
Den smagfulde whisky kommer fra 3 skinnende pot stills, som er opkaldt efter Jack Teelings 3 døtre. 25% af produktionen dedikeres til whisky af eksperimenterende art, hvilket gør Teeling til ét af de mest spændende destillerier at holde øje med i fremtiden.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.