Aberlour, der ligger i hjertet af Skotlands Speyside-region, er kendte for deres rige og meget smagfulde whiskyer. Aberlour blev grundlagt i 1826 af James Fleming, og har siden haft fokus på at skabe de perfekte single malt scotch whiskyer, der både er luksuriøse og autentiske i deres karakter.
Casg Annamh betyder noget i retning af ”sjældne fade’ på gælisk, og refererer til at denne Aberlour er et produkt, udvalgt af et begrænset antal nøje udvalgte fade. Fadene indeholdt tidligere Oloroso-sherry, og de har sat sit tydelige præg.
I næsen rosiner, mørk chokolade og ja: sherry.
I ganen meget sødmefuld, med noget syrlighed fra æbler og appelsiner. Ingefær og varme krydderier. Julekage med kirsebær og kanelcrumble.
I eftersmagen en anelse nelliker og lakrids. Det lyder jo som Disney’s Juleshow – og det smager også derhenad. Man kan næsten høre Onkel Anders, i et øjebliks fred for de irriterende Chip og Chap, kalde på Rip, Rap og Rup for at få genfyldt glasset.
Leveres i et flot gaverør.
Alkohol %: 43,0
Størrelse: 70 cl