Bellamare Limoncello

149,00 kr.

Bellamare Limoncello er koncentreret sommer og sol på flaske. Enorm friskhed med solmodne citroner, lette blomsternoter og lækker sødme. Perfekt afslutning på en god middag.

Læs mere

Har du været sydpå og nydt en god middag på en lækker restaurant? Så er du sikkert også blevet forkælet med et lille glas Limoncello til lige at friske ganen op som afslutningen på måltidet. Prikken over i’et. Det kan også være, at du har mødt Limoncello i en apeterif, for den friske citronsmag gør sig forrygende i f.eks. en Limoncello Spritz (se opskrift nedenfor).

 

Uanset hvad, er det her koncentreret sommer og sol på flaske. Enorm friskhed med solmodne citroner, lette blomsternoter og lækker sødme. Kanariegul farve, og en duft så du glemmer, at det faktisk af og til regner her til lands.

Kram så sommerfuglene basker med vingerne som en kebab-sulten Vingegaard på Tourmalet. Vi mener, det burde være lovbestemt, at alle (gode) middage skal lukkes med en Limoncello som digestivo – hele året rundt.

 

Hvis du vil lave den populære Limoncello Spritz, kan vi anbefale:

2 cl Limoncello

2 cl hvid sød Vermouth

1 cl citronsaft

10 cl Prosecco (ell. Cava)

Isterninger, citronskive, appelsinskive og evt. rosmarinkvist

Fyld et stort glas med isterninger og hæld Limoncello, Vermouth og citronsaft i. Top den af med Prosecco

Pynt med citron- og appelsinskive og evt. en kvist rosmarin (giv den lige et dask, så bladene slipper olierne i dit glas).

Hvis du vil have en mere blomstret udgave, kan du udskifte Vermouthen med hyldeblomstsaft.

Faktisk foretrækker mange udgaven, der blot består af Limoncello, Prosecco (evt. Cava) og danskvand:

3 dele Prosecco, 2 dele Limoncello og 1 del danskvand. Hældes i et glas med masser af isterninger, og garner gerne med en frisk skive citron.

 

Typisk kan Limoncello holde sig i flere år (vi har dog aldrig prøvet), hvis den opbevares uåbnet og mørkt. Når den er åbnet, bør du drikke den inden for et år medens der stadig er fuld smæk på aromaerne.

 

Alkohol %: 30
Størrelse: 70cl

Bellamare Limoncello
Bellamare Limoncello