Familieejede, og Bermuda-baserede Gosling har produceret rom siden 1806, og er nok især kendte for deres signaturcocktail, Dark n’ Stormy, hvor Gosling rom er rygraden.
Denne Gold Seal er en nyere udgivelse, og er et blend af gamle pot still rom som er lagret på brugte Bourbonfade.
Farven er mørkt rav. I næsen vanilje, karamel, ristede fade, allehånde og en anelse kanel. I munden ret fyldig, med masser af sødme og tørrede frugter. Julekrydderier, brunkager og karamel. Dejlig viskositet og dejlig fylde på tungen i eftersmagen.
Dejlig rom at sippe rent, men den er, qua dens gode fylde, også oplagt i diverse drinks og cocktails.
F.eks. passer en Rum Swizzle perfekt til Goslings Gold Seal:
Gosling Rum Swizzle:
- 15 ml Goslings Gold Seal Rum
- 15 ml ananasjuice
- 15 ml appelsinjuice
- 25 ml Grenadine
- 6 skvæt Angostura Aromatic Bitters
Alkohol %: 40,0
Størrelse: 70 cl