Glengoyne er et af de fornemmeste destillerier i Skotland – ja i hele verden. Hos Glengoyne er destilleringen langsommere end noget andet sted i Skotland, og der anvendes udelukkende ”Golden Promise” Malt, som er kendt for sit meget lave udbytte men uforlignelige høje kvalitet. Til forskel fra de fleste ”Single Malt” Whiskys har man bevaret essensen af maltsmagen ved at lufttørre byggen i stedet for at tørre med røg fra tørv.
Derudover bruger destilleriet traditionelle kobberstills der er mindre end de fleste destillerier, hvilket giver mulighed for mere kobberkontakt under destillationen og gør whiskyen blødere.
Det bærer heldigvis frugt, og denne Glengoyne 15 års demonstrerer overlegent destilleriets kompetencer og håndværksmæssige niveau.
Fadlaringen på 15 år, er foregået med 20% på first fill/nye bourbon, 25% på first fill/nye sherry, og 55% på brugte sherry fade.
I næsen meget tillokkende med friske grønne æbler, sød honning og delikate blomsterundertoner. Et fint lag af vanilje, eg og krydderier føjer kompleksitet til den spændende duft.
I ganen saftige søde æbler, cremet toffee og citrus. Fløjlsblød, olieret og blid. Nødder, karamel og sherry. Let og frugtig. Lang finish med tørrede frugter i en herlig balance med milde krydderier og egenoter.
Leveres i flot gaveæske.
Alkohol %: 43,0
Størrelse: 70 cl