Ukrainske Khortytsa/Khor Vodka er ret ukendte i Danmark, men med over 180 millioner solgte flasker om året, ligger de faktisk ifølge Drinks International Magazine i Top 3 over bedst sælgende vodka-brands i hele verden. Det er voldsomt imponerende, specielt af et destilleri startet i 1998. Produktionen foregår i den sydlige del af Ukraine i Zaporizhiaregionen. Destilleriet er opkaldt efter en ø, der ligger midt i floden Dneprs sydlige løb. Øen hedder Khortytsa og er kendt for sin frodige og rene natur. (Hele øen er i dag en beskyttet og fredet naturpark).
Deres vodkaer har høstet et hav af priser og sejre i diverse konkurrencer, og deres dedikation og fokus på kvalitet ser heldigvis ud til at bære frugt.
Denne piv-lækre Khor Premium Vodka er lavet på 100% økologisk ukrainsk hvede og det reneste lokale kildevand, som udvindes fra en kilde nær Dnepr floden. Destilleret 4 gange, og bl.a. filtreret for urenheder gennem aktivt kul.
I næsen mødes du af sød hvede, og en varm note af lette krydderier. I munden fyldig og elegant, med tydelige hvede og lette ristede noter. Silkeblød, varm og bare klasse-vodka, du gerne sipper rent.
Spitus synes:
Duften? Ikke meget. Og det er faktisk godt. En god vodka skal helst ikke lugte som noget, man kan bruge til at rense pensler. Khor er ren, diskret og med et lille strejf af hvede. Smagen er smooth – som en professionel danser i sokker på et nyvasket gulv. Ingen skarp kant, ingen hosteanfald, bare en blød, rund fornemmelse der glider ned med foruroligende lethed. Den gør sig glimrende iskold og endnu bedre i cocktails, Khor Premium er den type vodka, der dukker op til festen med stil, opfører sig ordentligt, men stadig ender med at danse på bordet. Når vodka tager jakkesæt på, men stadig fester til klokken 4. Skål – eller som de siger i Ukraine: Budmo!
Alkohol %: 40,0
Størrelse: 70 cl