Bemærk: gaveæsken til denne flaske har fået et lille tryk i bunden, og er derfor nedsat – se billede.
Denne 12-årige Macallan i Sherry Oak-serien er en legende blandt whiskies. Den har et super fint forhold mellem pris og kvalitet, hvor du får rigtig god whisky, uden du behøver at tømme pensionsopsparingen. For mange har netop denne version været starten på en livslang passion for whisky. Entusiaster verden over vil pege på Macallan som den første flaske du bør købe, hvis du gerne vil gå på opdagelse i whisky-verdenen. Den er et godt udgangs- og referencepunkt og samtidig kvalitet til, at alle niveauer vil nyde- og anerkende kvaliteten.
Og så er det også fordelagtigt, at du kan finde den på alle, blot nogenlunde velassorterede, barer rundt omkring i verden.
Macallan 12 Y.O. Sherry Oak byder på en fed, fyldig og rig krop med noter af honning, tørrede frugter, nødder, modne citrusfrugter og vanilje med en let floral karakter.
Næsen er sprød og sød, og der er noter af friske æbler og et fint blomstertouch, men naturligvis primært sherry, tropiske frugter og gylden sirup.
I ganen byder den på en fyldig krop med noter af varme kager, marmelade, eg, brun farin og træ. Det er ikke olieagtigt eller hårdt brændte fade. Meget konsistent med næsen, hvilket jo ikke altid er tilfældet med whisky. Finishen er meget velafbalanceret med en god længde og massive indspark fra egetræet. Den indbyder så meget til en slurk mere.
Macallan 12 Sherry Oak er et perfekt valg for novicer ud i whisky, der gerne vil indlede et kærlighedsforhold til denne ædle drik, eller til mere erfarne whisky-kendere, der simpelthen gerne vil have en bundsolid, pålidelig og godt produceret whisky.
Størrelse: 70cl
Alkohol %: 40,0
Leveres i gaveæske