Opthimus har haft stor succes med deres 25 års udgave der har lagret på brugte portvinsfade. Nu har de derfor udgivet en 15-års version, også lagret efter solera-metoden, og som til sidst er færdiglagret på brugte portvinsfade. Forskellen på denne aftapning og den normale Opthimus 15 års er netop efterlagringen på portvinsfade, samt 5% højere alkohol.
Rom og portvin fungerer ofte godt sammen, og denne Opthimus 15 Años Solera OportO har bl.a. vundet guld i kategorien “Aged Rum Special Cask” ved Miami Rum Festival.
Næsen er meget sød, og med tydelige noter af portvin. Der er figner, tørrede frugter og kanel. I munden går krydderierne hånd i hånd med de søde portvins-noter. Masser af vanilje, dadler, karamel og nødder. I den lange eftersmag går smagene igen, og den efterlader munden med en dejlig varme og velsmag.
Super imødekommende rom, hvor den lidt højere alkoholprocent spiller godt sammen med elementerne fra portvinsfadene.
Leveres i gaveæske.
Størrelse: 70 cl
Alkohol %: 43,0