Denne Opthimus Ron Dominicano 25 års rom siges at være stoltheden af huset. Der er tale om et blend af deres absolut bedste 25-års solera rom.
I næsen er kanel, nelliker, en lækker sødlig note af eksotiske frugter. I munden får du cremet karamel, mørk chokolade, mokka og masser af fad. Der er virkeligt kraft og saft her! Eftersmagen er enorm, og byder på mere af det hele, og den næsten olierede konsistens, efterlader munden sødmefyldt og med stor velsmag.
Den er ret sød, og præcis som de fleste danskere foretrækker deres rom!
Mads ”Romhatten” Heitmann kvitterede med hele 91 points i hans begejstrede anmeldelse.
Størrelse: 70 cl
Alkohol %: 38,0