fbpx

Plantation 3 Stars

på lager

199,00 kr.

på lager

- +





✓ Fri fragt fra 499 kr.     
✓ Hurtig levering     ✓ Prisgaranti
 

Føj til favoritlisten
Varenummer (SKU): 100182-1 Kategorier: , ,

Plantation 3 Stars er en blanding af rom fra de 3 stjerner i den caribiske romproduktion: Barbados, Trinidad og Jamaica – deraf navnet. Blandingen består af ulagret Barbados-rom, 2-3 år gammel Trinidad-rom, ulagret Jamaica-rom og et touch af 10 år gammel Jamaica-rom, som giver en dybde i smagen, man sjældent finder i ”cocktailrom”. Den let modnede Trinidad rom giver den klassiske elegance, Barbados leverer sofistikationen med en afbalanceret fornemmelse i munden og Jamaica formidler sin umiskendelige struktur og rustikke kant.

Farven er klar med et svagt gyldent skær, i næsen er der vanilje, nellike og banan og i munden er der tropiske frugter og en fin sødme.

Der er tale om en prisbillig rom, som er beregnet til at mixe og anvende i cocktails. Det job gør den bedre end stort set alle andre, og blandt andet er den decideret fremragende i daiquiri.
Den fortjener en plads i alle barskabe.

Størrelse: 70cl
Alkohol %
: 41,2

Mere information

Maison Ferrand, anført af spiritus-guruen, Alexandre Gabriel, er firmaet bag nogle af de mest essentielle cognac, rom og gins, der findes. Under paraplyen findes blandt andet Pierre Ferrand Cognac, Plantation Rum,  Citadelle Gin, Kaniché rom og cognac under navnet, Claude Chatelier. Desuden produceres en række luksuslikører, hvoraf især deres curaçao har vakt begejstring i cocktailbarer verden over. Firmaet favner bredt, men fælles for hver en dråbe er en urokkelig dedikation til kvalitet.

Maison Ferrand blev skabt med én mission; at bevare Frankrigs gastronomiske skatte. Alexandre har gjort en dyd ud af at ånde liv i gamle, og for længst glemte, traditioner, og den evigt lærelystne franskmand er blandt andet kendt for at opstøve- og opkøbe gamle arkiver fra konkursramte huse for at lære mere om fortidens produktionsmetoder. Men hos Ferrand forstår man også værdien af fornyelse, og i dag værdsættes innovation lige så højt som tradition. Dette ses tydeligt i mærket, Citadelle Gin. At få lov til at destillere gin i Cognac krævede nemlig fem års bureaukratisk kamp mod områdets stædige spiritusgiganter.

Sidenhen har foretagendet bredt sig ud over Frankrigs landegrænser, og i dag er Ferrand måske mest kendt for sin serie af rom, som går under navnet, Plantation. Alexandre opkøber rom fra mange forskellige lande i Caribien og efterlagrer dem i Frankrig på cognac-fade. I serien findes rom til både begynderen og kenderen, til både daiquirien og Glencairn-glasset. Firmaet købte i 2017 Barbados-destilleriet, West Indies Rum Distillery, og har nu også egen romproduktion helt fra bunden.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Plantation 3 Stars”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Begynd at skriv, og tast enter for at søge

Indkøbskurv

Ingen varer i kurven.