Dejlig 20 års Tawny, sammensat af forskellige portvine, som kommer fra Bom Retiro – en af de ældste og mest prestigiøse ejendomme i Douro. Vinmarkerne udgør her ca. 50 ha., og selvom forholdene er vanskelige på de smalle terrasser, har Ramos Pinto indført praktiske og moderne dyrkningsteknikker, som siden er blevet kopieret af flere andre producenter i området.
Alderen og det lange ophold på træfade har påvirket den betragteligt. De røde og mørke toner i dens ungdom er blevet erstattet af mere gyldne og tagstensrøde farver.
Meget harmonisk portvin, med stor varme og silkeblød mundfølelse. Hasselnødder, vanilje, kanel, kakao og kandiserede frugter går igen i duften og smagen. Lang eftersmag, med herlige og fyldige noter af tørrede frugter og en anelse mango og abrikos.
Server den ved 16 – 18 grader som afslutningen på en god middag, alene, eller som en del af en dessert med nødder, frugter, is, risalamande eller crême brûlée.
94/100, Decanter World Wine Awards, 2019, UK
93/100, M.S., RobertParker.com # 222, 2015, USA
Leveres i flot gaveæske.
Alkohol %: 20,5
Størrelse: 75 cl