Rasmos Pinto 30 Years Old Tawny er formidabel klassisk portvin, sammensat af de bedste og ældste fade fra Ramos Pintos kældre i Vila Nova de Gaia, Douro.
Farven bekræfter den høje alder, og den har udviklet sig til at blive lys brun, med et tydeligt orange skær.
I den komplekse næse, er der tørrede frugter, hasselnødder og appelsiner. I munden meget fyldig og imødekommende, med rosiner, nødder, chokolade og vanilje. Efter lidt tid i glasset træder lækre krydrede noter af kanel og kakao frem. Silkeblød og cremet. Ret usædvanligt for så gammel tawny, besidder den dog en friskhed og sprødhed, der gør sig fortrinligt med de varme krydderinoter. Lang, lang afslutning, hvor du også fornemmer lakrids og klassiske rom-noter.
Server den ved 16 – 18 grader som afslutningen på en god middag, alene, eller som en del af en dessert med nødder, frugter, is, risalamande eller crême brûlée.
98 points ud af 100, Decanter World Wine Awards, 2019, UK
Leveres i flot træ-gaveæske.
Alkohol %: 20,5
Størrelse: 75 cl