Hvis Ron Quorhum-serien var en familie, så er 12 Años Solera den unge, energiske og charmerende lillebror, der altid formår at stjæle opmærksomheden – ikke fordi han råber højt, men fordi han bare er naturligt god. Det her er rommen, der beviser, at alder ikke altid er alt. Nogle gange handler det om attitude, håndværk og en smule caribisk selvtillid.
Den er lagret efter Solera-metoden, hvilket i praksis betyder, at den har haft en flydende form for gruppeterapi med både unge og ældre rom. Solera-producenterne siger, at den unge rom optager meget af den ældre roms karakter, og samtidig giver en friskhed til det færdige produkt. Der tappes normalt på flaske et par gange årligt. “Solera” kommer af det spanske ord for gulv, nemlig “suelo”. Så når du køber en ”gulv-rom”, så vær opmærksom på, at alderen på flasken er solera-rækkens alder, og ikke et gennemsnit eller en fast/vintage årgang. Her giver det en smagsprofil, som er langt mere moden, end alderen antyder. Det er lidt som at møde en 12-årig, der taler som en professor.
Ron Quorhum 12 Años Solera dufter af sukkerrørsjuice, bourbon-fade, vanilje, karamel samt abrikos, rosin og egetræ. Det er en utrolig tiltalende og afbalanceret vifte af duftnuancer. Yderst delikat næse, og den forholdsvise unge 12-års angivelse, er ingen steder at spore. I munden byder den både på en frisk åbning, men samtidig indeholder den tunge noter af karamel, vanilje og egetræ med mørk chokolade.
På mange måder smager den som en blanding af agricole-rom og sød, lækker, spansk kolonne-rom. Den har styrken og kraften kendt fra agricole-rommen, og det søde og imødekommende kendt fra de fleste dominikanske kolonne-rom. Quorhum-serien er da også gæret og destilleret på den friske sukkerrørsjuice, “Guarapo”, og ikke på melasse, som 95% af alt rom ellers er gæret og destilleret på. Til forskel fra agricole-rom, er denne blanding destilleret op til 96 %, og herefter iltet og lagret på amerikansk egetræ. Dette er med til at sikre, at smagsoplevelsen ikke er tør og kradsende som en traditionel agricole-rom ofte er det. Eftersmagen er utrolig lang og kompleks for en spiritus drik i denne prisklasse. Quorhum 12 er den perfekte introduktion til serien. Den er mild nok til nybegyndere, men kompleks nok til at erfarne romnydere nikker anerkendende.
Ron Quorhum 12 Años er som den charmerende onkel, der altid møder op til familiefester med en skinnende skjorte, en sødlig duft – og en historie, der starter med “Det var på Cuba i ‘72, og ender med dengang han “boede med en flamencodanser i Barcelona”.
Som Mads ”Romhatten” Heitmann bl.a. skriver:
”Dette kunne godt gå hen og blive en af mine nye favoritter”.
Størrelse: 70cl
Alkohol %: 40,0
Leveres i flot gaveæske






