Wyborowa Exquisite (udtales Vee Bow Row Va) er en super eksklusiv og elegant vodka fra øverste hylde! Det er en ”meget ren”, naturlig, klar vodka skabt med kun det fineste rugkorn, der leverer en naturlig sødme, silkeagtig struktur og en meget afbalanceret karakter. Wyborowa betyder noget i retning af ”særligt udvalgt”, og det beskriver meget godt, hvad det er, vi har fat i her.
Det er en autentisk polsk vodka lavet af kun en slags rug, nemlig den noget genstridige vinter-rug, Dankowskie Zlote Zyto. Denne rug vokser langsomt og er i det hele taget en besværlig størrelse at arbejde med, men den giver en fantastisk smagfuld vodka og anvendes således kun i premium vodkaer. Denne udgave er en ”Single Estate”, så alt rugen er dyrket på den samme mark.
Rugen dyrkes uden for byen, Turew, i det vestlige Polen, og det destilleres først i små kobberanlæg, hvorefter det destilleres tre gange yderligere på Wyborowas moderne rektificeringsanlæg, og det reneste vand fra deres egen dybe brønd tilsættes.
Det er polsk vodka-håndværk med over 700 års erfaring og stor sans for detaljerne, og resultatet er da også imponerende. Wyborowa Exquisite har vundet over 20 guldmedaljer i diverse kåringer, herunder bl.a. dobbelt guld ved den prestigefyldte San Fransisco World Spirits Awards – det er der meget få vodkaer, der kan prale med!
Næsen afslører ikke umiddelbart den høje kvalitet, men når først Wyborowa Exquisite rammer tungen, sker der ting og sager. Den er næsten olieret, ret cremet og fyldig. Du får en stor sødme fra vinterrugen, som kommer tydeligt frem. Korn og vaniljetoner er umiddelbare. God, lang eftersmag med en sødlig kryddernote. Klassisk, kompleks og kanon til prisen.
Selve flasken har faktisk også vundet priser for designet, og manden bag er ingen ringere end den polsk-fødte arkitekt, Frank Gehry, der har designet en lang række markante bygninger rundt om i verden – bl.a. Guggenheim Museet i Bilbao. Vi synes, flasken er meget elegant, og lidt af en ”eye-catcher” i barskabet. Mere vigtigt er det dog, at produktet i flasken er mindst lige så elegant!
Det er næsten synd at blande denne vodka; den fortjener at blive nydt rent, men du kan selvfølgelig godt lave dine favorit cocktails i en luksus udgave med Wyborowa Exquisite eller forsøge dig med nogle tørre tonics.
Størrelse: 70cl
Alkohol %: 40,0