Ron Zacapa fra Guatemala producerer nogle af verdens mest solgte og kendte rom. Rommene laves på sukkerrørssaft i stedet for melasse, hvilket giver den en dyb og kompleks smag. Rommen modnes som regel i en proces kaldet “Sistema Solera”, hvor nye og gamle rom blendes over tid. I denne Edición Negra, lanceret i 2018, er blendet mellem 6 og 24 år. Lagringen er foregået på bourbon, Pedro Ximenez sherry og forkullede amerikanske egefade.
Farven er gyldent kobber. I næsen massive tørrede frugter, chokolade og vanilje, samt et let lag af sød tobak. I munden sødmefuld, som vi kender det fra Ron Zacapa, med karamel, honning, rosiner og chokolade. Men; den er ikke helt så butterscotch-agtig som vi kender det fra Ron Zapaca 23, og adskiller sig dermed fra familiemedlemmerne.
Zacapa Edición Negra kommer i en slank og elegant flaske, samt meget smuk ibenholt-gaverør. Dette nye flaskedesign skiller sig ud fra mængden, og er med til at gøre Zacapa Edición Negra til den perfekte gave.
Alkohol %: 43,0
Størrelse: 70 cl