Talisker Distillers Edition er en særlig udgave af den berømte Talisker 10 år single malt fra Isle of Skye.
I denne Distillers Edition version får whiskyen nemlig en ekstra lagring på ”Amoroso cask wood”. Amoroso er en sød slags sherry, og disse fade afrunder nogle af Taliskers normale skarpe kanter, gør røgen mere medgørligt, samt giver noter af rosiner og varme krydderier.
Nuvel; det er en Talisker, og vi er på Isle of Skye, så selvfølgelig får du røg, havsalt og bølgebrus. Blot i en elegant samhørighed med søde noter af sherry.
Farven er gylden. I næsen Let røg, med noter af kakao, havsalt, vanilje og kaffe.
I ganen tørrede frugter, nelliker, peber og varme fra krydderierne.
I eftersmagen en let sødlig røg, med karamel og allehånde. Kompleks og en rigtig, rigtig dejlig oplevelse, der kombinerer tørv- og saltede aromaer med subtile noter af tørrede frugter, karamel og vanilje.
Leveres i gaveæske.
Alkohol %: 45,8
Størrelse: 70 cl