Abuelo XV 15 Years Napoleon Cognac Cask
på lager
575,00 kr.
på lager
Føj til favoritlistenRon Abuelo XV 15 år Napoleon Cognac Cask Finish er en del af en ny serie fra Abuelo på i alt tre rom (de andre er ”Sherry Finish” og ”Port Finish”). Men denne er altså, efter lagringen på brugte boubon-fade, efterlagret på brugte Napoleon cognacfade.
Der er tale om “Single Estate Rom”, idet Abuelo har egne marker hvor sukkerrørene håndplukkes, egne kolonner til destillering og egne lagerfaciliteter til fadene. Faktisk er det sidste meget vigtigt, da Abuelos lagring er ret unik grundet klimaet i Pesé Panama. Destilleriet er nemlig beliggende i en lille fertil dal i Azuero Peninsula. Den moderate nedbør, de kolde nætter og høje luftfugtighed er tydeligvis med til at udvikle og modne rommen på en særlig vis.
I næsen afdæmpet cognac som spiller harmonisk sammen med rommen, og du fornemmer en dejlig krydret tørhed. I munden er den cremet og sødmefuld. Toffee, karamel, vanilje og krydderier. Fin substans fra cognac-fadene, og i den lange finish, dukker også læder og nogle jordagtige noter op.
Lækker sag i den populære stil.
Leveres i gaveæske.
Alkohol %: 40,0
Størrelse: 70 cl,
Mere information
Abuelos historie starter i 1908, hvor en ung spansk immigrant, Don José Varela Blanco, oprettede San Isidro sukkermøllen i byen Pesé i Panama. I Panamas tropiske klima destilleres de lokalt dyrkede sukkerrør og aldres til perfektion i små udvalgte egefade. De store forskelle i temperaturen på de meget varme og de meget kolde dage i Panama, er med til at modne rommen hurtigere og udvikle flere smags- og duftstoffer. Den dag i dag ejes Abuelo af Varelo Hermanos, der omkring 2010 besluttede sig for at udvide og blive mere dominerende i romverdenen. Dette lykkedes, da rommen Ron Abuelo Centuria Reserva de la Familia i 2011, blev kåret som “Den bedste nye rom” ved Golden Rum Barrel Awards Oktober i London. Trods massiv vækst, blandt andet efter opkøb af Bacardis distributionsnet og tappefacilitet i Panama, stod Abuelo fast ved sine kerneværdier, og fortsatte med at høste markerne ved håndkraft for at bibeholde den høje kvalitet.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.