Diamante-serien indeholder 2 vine der er karakteriseret som halv søde: denne hvide, og så en læskende rosé. Bodegas Franco anvender en speciel fremstillingsproces, hvor huden forbliver i kontakt med frugtkødet under macerationen i 14 timer ved en kontrolleret temperatur på 10 ºC. Dernæst gæres mosten ved en gennemsnitstemperatur på 16 ºC. Processen standses derefter naturligt ved hjælp af et såkaldt ”cold system”, hvilket gør det muligt at få en halv sød vin uden tilsat sukker.
Diamante Semi-Sweet White er en behagelig og let drikkelig hvidvin, der formår at balancere sødme og friskhed på en elegant måde. Den har en flot, lys gylden farve og en indbydende duft af modne pærer, hvide blomster og et strejf af citrus.
Smagen er rund og blød med noter af honning, fersken og melon, uden at blive for tung eller overdrevent sød. Den lette syre giver vinen en frisk afslutning, som gør den velegnet både som aperitif og til lette retter som salater, asiatisk mad, desserter eller milde oste. Den er sød, og vi anbefaler at holde den tempereret omkring de 8º C – ellers kan den godt blive for sød (men smag og behag).
Diamante Semi-Sweet White er et glimrende valg til hyggelige stunder, hvor man ønsker noget let og lækkert i glasset – uden at det bliver for kompliceret. En vin, der overrasker positivt og giver rigtig god værdi for pengene.
Dette er den meste solgte søde hvidvin i Spanien. Det er der en rigtig god grund til. Rioja D.O.Ca. kvalitet så solen smiler.
Serveringstemperatur: 8º C
Druesammensætning: 100% Viura
Alkoholindhold: 11,5 % af vol