Tror du på kærlighed ved første slurk? Også her, og en gang imellem møder du bare et produkt og nogle passionerede mennesker bag, der gør at du vil have mere. Sådan havde og har vi det med Caprisius. Verden mangler ikke flere ginner, men verden har brug for anderledes kvalitets ginner som Caprisius.
Caprisius Gin blev skabt i 2019 af Luca Stabile, og drømmen var at skabe produkter, der på bedste vis repræsenterer stilen, duftene og noterne fra den frodige og smukke italienske ø Capri.
Alle de botaniske ingredienser findes således lokalt på Capri, og alkoholen er baseret på italiensk hvede. De enkelte botaniske ingredienser macereres separat i 10-15 dage. Hver infusion destilleres hver for sig, hvorefter de kombineres til et produkt. Til sidst blandes ginnen med havsaltvand, og der foretages en sidste filtrering. Netop anvendelsen af frisk havsaltvand, giver ginnerne fra Caprisius en helt unik smag og berusende karakter.
100% autentisk italiensk stolthed, og vi hos Spitus.dk er stolte af repræsentere dem i Danmark.
Her præsenterer vi udgaven med citrus og havsalt. Du kan allerede fornemme det ikke? Super frisk og enorm vitalitet. Perfekt på varme sommerdage, hvor friskheden fra citrus-frugterne bare passer bedre.
Dens unikke sammensætning, bestående af enebær, citron, mandarin, appelsin, appelsinblomster og et strejf af havsalt, fanger selve essensen af øen Capri. Hvert slurk af denne gin fremkalder den pulserende og solrige atmosfære på Amalfikysten, og tager dig med på en sensorisk rejse gennem Capris mest karakteristiske aromaer og smag.
Nydes rent, men naturligvis oplagt i diverse drinks og cocktails hvor du gerne vil have en frisk oplevelse. Havsalten passer som fod i hose i en Gin & Tonic.
Alkohol %: 43,0
Størrelse: 70 cl