Don Julio laver fremragende tequila i højlandet i Jalisco. Med denne 1942 har de samlet alt det de kan i et produkt. Føj det er lækkert.
Kun den absolut fineste blå Weber agave er anvendt. Naturligvis håndplukket og høstet når den er mest moden. Derefter koges de langsomt i traditionelle murstensovne i 72 timer. Den kogte agave bliver derefter knust og fermenteret, før den gennemgår en dobbelt destillationsproces i kobberkedler. Der produceres kun i små batches, og tequilaen lagres i min. 2,5 år på nye amerikanske egetræsfade.
Duften i Don Julio 1942 er meget tillokkende. Den kommer med en sød aroma med antydninger af agave, chokolade og kanel. Smagen er exceptionel og byder på en harmonisk blanding af agave og ristede noter. Den har en vanvittig glat og fløjlsagtig tekstur med toner af karamel, vanilje og ristet egetræ. Oplevelsen bliver hængende i ganen i laaaaang tid, og du er ikke i tvivl om at dette er absolut verdensklasse tequila.
Don Julio 1942 er blevet lidt af et samlerobjekt blandt connaisseurs, og vi forstår udmærket hypen.
Leveres i flot gaveæske.
Læs evt. mere om Tequila og Mezcal under ”Mere information”.
Alkohol %: 38,0
Størrelse: 70 cl