Glenfarclas er uden tvivl det bedste eksempel på en single malt, som er kendt og elsket i whiskykredse, men forholdsvis ukendt uden for disse kredse. Scotch-entusiaster rater generelt- og værdsætter produkterne fra Glenfarclas højt, og for dem er det ensbetydende med godt håndværk til rimelige penge. Jim Murray skriver i Lademanns Whiskybog om Glenfarclas: “Jeg håber, at deres navn når vidt og bredt – deres malt bør opleves af enhver, der søger flydende skønhed.” Vi er enige, og til de priser Spitus.dk tilbyder, er det endnu mere oplagt at slå til. (Jim Murray giver i øvrigt denne whisky hele 95 point!).
I næsen er der kakao, let ingefær, frisk orange, og friskbagt frugtkage. Uhmm!
Den ikoniske smagsprofil, som kendetegner Speyside, går hånd i hånd med sherryfade, og få gør det ligeså godt som Glenfarclas. Denne 15-årige aftapning (hvor en stor del er væsentligt ældre end 15 år) er aftappet ved en styrke på 46%.
Smag: simpelthen smuk. En fremragende sherry-taste whisky. Fyldig og vellavet. Sødme fra sherry-noterne, men alligevel afbalanceret (dvs. ikke for sød, men dejlig sød). Du fornemmer brownies med valnød og frugtkage. Let olieagtigt i begyndelsen, men også en frisk bitterhed og noget pebermynte.
Afslutningen er kompleks med mere sherry, valnødder, appelsiner og kakao. I en blindsmagning ville vi gætte på en højere alder end de 15 år der står på flasken. Er du til sherry-stil i din whisky, er der ingen vej uden om Glarfarclas. Jo ældre de er, jo mere af det hele får du. Rent prismæssigt er hele serien positioneret uhyre konkurrencedygtigt. Især med de priser, vi har landet den til hos Spitus! Koster typisk omkring 600kr – uden gaverør.
Absolut en regulær best buy med masser af vundne priser!
Vi leverer den i gaverør.
Størrelse: 70cl
Alkohol %: 46,0