Denne mørke og herlige Ron Centenario Reserva de la Familia 18 er en ny tapning fra destilleriet. Der er tale om et nøje sammensat blend, der har modnet på amerikanske egefade i op til 18 år (yngste destillat er 6 år) i et traditionelt solera-system. Ron Centenario 18 Reserva de la Familia 18 produceres nemlig, som efterhånden meget andet rom, efter den såkaldte solera-metode, der har været kendt i spansk sherryproduktion, men som altså har bredt sig til romproduktion.
Eftersom fordampningen ligger på ca. 6 procent årligt, påfyldes der et par gange om året mere rom, så tønden hele tiden er fyldt. Et normalt solera-system er formet som en pyramide, oftest med 5-6 tøndelag i højden. Alderen varierer fra række til række. Den øverste række er yngst, og den nederste række er ældst. Den yngste og øverste rom løber ned i den ældre række nedenunder.
Når en række med tønder er fyldte, tappes ”blandingen” i den ældre række nedenunder, og sådan foregår det til alle tønderne er fyldt op. Dvs., at den nederste række, også kaldt ”solera-rækken”, har en andel af hver årgang i sig. Det betyder, at en solera-rom er en blanding af gammel og ung/yngre rom. Solera-producenterne siger, at den unge rom optager meget af den ældre roms karakter, og samtidig giver en friskhed til din rom. Der tappes normalt på flaske et par gange årligt. “Solera” kommer af det spanske ord for gulv, nemlig “suelo”. Så når du køber en ”gulv-rom”, så vær opmærksom på, at alderen på flasken er solera-rækkens alder, og ikke et gennemsnit eller en fast/vintage årgang. Det er simpelthen den ældste rom der er blevet brugt i blandingen.
Aromaen inspirerer med noter af eg og vaniljesødme. Det hele suppleres med en krydret undertone. Muskatnød og de mange krydderier skiller sig ud. I munden får du frugtagtig brandy med et touch af træ. Der er også en del noter af chokolade og toffee. Valnødder og ristede kaffebønner giver den laaange finish en lækker bitterhed. Herlig rom!
Denne udgivelse er en special-variant i stærkt begrænsede mængder (og udsolgt fra destilleriet), og derfor har den ikke deltaget i konkurrencer og messer mv. Men; dens søskende , f.eks. 20- og 25 års udgaverne, har medaljeskabet helt fyldt. Bl.a. Guld ved rom-festivalerne i Madrid i 2014 og 2015, Guld ved Den Internationale Spiritusfestival i Tyskland i 2009, 2013 og 2015., samt Årets spiritusprodukt på Madrid-messen i 2016.
Ron Centenario 18 Reserva de la Familia, som kan (bør) nydes rent eller med is, er et fremragende alternativ, hvor du får utrolig meget rom for pengene.
Super elegant flaske og gaverør, gør den oplagt som gave til rom-kenderen.
Størrelse: 70cl
Alkohol %: 40,0
Land: Costa Rica