Med en gennemsnitlig alder på 25 år (en del af blendet er meget ældre), får du her beviset hvad alder gør for en i forvejen god rom. Manner.
Farven er mørk gylden, og gardinerne klæber sig til glassets inderside. I næsen en eksplosion af anciennitet, velsmag og overskud. Friskmalet kaffe, dadler, rosiner, mørk chokolade og Madagaskar-vanilje smelter sammen i en herlig aroma. I ganen fuldfed, og selv om vaniljen er fremtrædende, er den ikke over-sød. Fløjlsblød tekstur, men i sin natur også ret voldsom og tilstedeværende. Der er smæk på, og der elementer af god cognac og god whisky i oplevelsen. Lang eftersmag, der efterlader dig med et stort smil om munden. Ron Cueva 1501 Solera 25 er en rom, der smager af tålmodighed, håndværk og ren luksus. Den er sød, fyldig og så afrundet, at du næsten får lyst til at klappe glasset.
Godt, gedigent håndværk fra Ron Cuevo, og hvis stammerne havde haft adgang til denne rom i 1501, er jeg sikker på de havde kunnet bestukket europæerne til ren overgivelse.
Leveres i flot gaveæske.
Alkohol %: 40,0
Størrelse: 70 cl








