Rum Nation Demerara No. 14 Solera
på lager
298,00 kr.
på lager
Føj til favoritlistenFabio Rossi er manden bag Rum Nation, og det karakteristiske ved hans rom er, at det er det enkelte lands særegne kendetegn der er i fokus, og ikke så meget hvem der har destilleret rommen. Det er også derfor flaskerne er forsynet med en label lavet som frimærker fra det enkelte land, hvorfra rommen stammer.
Så, Rum Nation køber relative unge rom op, lader dem lagre lokalt i f.eks. 6-8 år, hvorefter de lagrer i yderligere en tid på fad i enten Italien eller England. Ifølge Fabio, er det vigtigt at rommen får de første unge år lokalt, hvor den tager mere imod omgivelsernes påvirkning. Romserien er efterhånden verdensomspændende, og består udelukkende af udvalgte fade fra hvert destilleri.
Med denne Rum Nation Demerara Solera, har vi fat i rum fra Guyana! Og så ved vi godt hvad det betyder. Der er nemlig kun et destilleri tilbage i landet; sagnomspundne Diamond Distillery. De bruger bl.a. stadig de ikoniske gamle trækedler, som ”Port Morant” fra 1732 og ”Enmore”-kedlen lavet i hårdt regnskovstræ. Det er jo navne som får tårerne frem i mange rom-elskers øjne, men det er uvist på præcis hvilke af deres 10 kedler Rum Nation Demerara No. 14 er lavet på. Det er dog ganske sikkert, at der er tale om både potstil- og kolonnedestilleret rom. Det er også sikkert, at den er lagret på brugte amerikanske Bourbon-fade, og at de sidste 12 måneder i Europa foregår på PX-sherry fade.
I næsen barbecue, appelsin og krydderier. I munden noget sødere end næsen indikerede. Stor cremethed, med kanel, chokolade, lakrids og sort peber. I den bløde og runde eftersmag, får du mokka, mørk chokolade, honning og vanilje.
Meget aromatisk, fløjlsblød rom, der dog har sit eget lille særpræg i form af den fine nuance af barbecue og røg.
Alkohol %: 40,0
Størrelse: 70 cl
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.