Du har sikkert hørt om Kavalan Whisky, som helt ekstraordinært, og på ganske få år har sat sig helt i front på den globale whisky-scene. Masser af anmeldere og fans i ekstase, med adskillige kåringer som ”Verdens bedste whisky” indenfor de kategorier de arbejder med.
Kavalan væltede ind på whiskyscenen med sin første aftapning i 2008. På ingen tid er destilleriet i Taiwan blevet verdensberømt, og det er fuldt fortjent. Det tropiske klima med de tårnhøje temperaturer i lagerbygningerne (nemt 42 grader!) betyder, at whiskyen hurtigt modner og får smag, dybde og kompleksitet som var den langt ældre. ”Englenes andel” – den mængde whisky, som fordamper om året – ligger stort set aldrig på under 10-12% (versus omkring 3% i Skotland) og kan i nogle år nå 15%! Kavalan Whisky er fremstillet efter den skotske whiskytradition med to kobberdestillationsapparater importeret fra Skotland. Dog gør den meget hurtigere modning en kæmpe forskel!
Da Taiwan er et land komplet uden whiskytradition, kan Kavalan se sig fri for at skulle væve et nostalgisk narrativ om gammelt håndværk og tradition. Tværtimod er de forfriskende stolte af at være et topmoderne, industrielt destilleri. I 2025 var Kavalan verdens 4. største whisky-destilleri! De er især kendte for de eksklusive sherry-bomber, og tunge og fyldige whiskies med oceaner af smag, power og dybde.
Kavalan King Car Conductor er en single malt, som er lavet for at demonstrere destilleriets mangfoldighed og styrke i at kunne blende det bedste fra en lang række forskellige fade.
Den har lagret på intet mindre end 8 forskellige fade, og heraf en højere andel af ex-Sherry fade sammenlignet med deres standard single malt. Opgaven var at gøre smagen så fyldig og smooth som overhovedet muligt.
NÆSE: Rig og kompleks med noter af vanilje, modne appelsiner, søde abrikoser og let ristet eg. Der er svage antydninger af skumfiduser, balanceret med trækrydderi. Efter lidt ilt, er der antydninger af frugtmarmelade og karamel.
SMAG: Varm og sød med honning, vanilje, eg, frugtige noter og malt. Den er kompleks og ekstrem smooth. Der er et let alkoholbid. Hints af kanel og nelliker varmer dig indefra, og efter at have tilsat lidt vand, blødgøres alkoholen, og mere sødme opstår sammen med nogle citrus- og kokosnoter.
Finish: Fuldstændig perfekt, med eminent balance mellem sød honning og vanilje med peberkrydderierne.
Guld ved International Spirits Challenge 2018, 2019 og 2020
Dobbelt Guld ved San Fransisco World Spirits Competition, 2018
Guld ved Tokyo Whisky & Spirits Competition, 2020
Og mange flere!
Alkohol %: 46,0
Størrelse: 70 cl







