Øen Hokkaido, der ligger i det nordlige Japan, er berømt for sin uspolerede naturlige skønhed, store vildmark og kulinariske rigdom. I hjertet af øen ligger byen Asahikawa, der nok er mest kendt for sit destilleri, der producerer en række herlige Etsu Gin.
Destilleriets nærhed til Taisetsu-bjerget, giver en forsyning af usædvanligt rent vand, der bringer friskhed og delikatesse til produkterne fra Etsu.
Vi eeeelsker ginnerne fra Etsu. Friske, liflige og elegante som en japansk blomsterhave.
Her præsenterer vi en eksklusiv Limited Edition udgave, begrænset til 5.000 flasker i alt. De unikke flasker, der omsluttes af en mundblæst geisha (placeret inde midt i flasken indhyldet i den skønneste gin), er med til at gøre Etsu Sakura til et sandt samlerobjekt.
Etsu Sakura er håndlavet, og den hylder den japanske tradition for Hanami, der symboliserer kirsebærblomsternes flygtige skønhed. Derudover er den tilsat sakura-kronblade. Resultatet er en delikat blomsterprofil, der bliver let forstærket af citrusnoterne. Forfriskende, og meget elegant oplevelse.
I næsen afslører Gin Etsu Sakura en fortryllende buket af kirsebærblomster, harmonisk blandet med livlige noter af yuzu og bitre appelsiner. På ganen er den elegant og blomsteragtig, med den subtile sødme af sakura i forgrunden, afbalanceret af citrusskal og nuancer af enebær og koriander. Finishen er blød og forfriskende, og efterlader en dvælende blomsternote, ledsaget af et let strejf af sødme.
Mere elegant bliver det altså ikke i vores bog. Wausi. Eller mere korrekt: Arigatou, som de vist bedre forstår i Japan.
Størrelse: 70 cl
Alkohol %: 43%