Kavalan Solist Manzanilla Single Cask
på lager
4.499,00 kr. 3.999,00 kr.
på lager
Føj til favoritlistenOhh: her præsenterer vi noget af det ypperste fra kult-destilerriet, Kavalan.
Fra den limiterede Solist-serie, er der tale om en hårrejsende single malt lagret single cask på et ex Manzanilla Sherry fad.
Manzanilla er en fino sherry – en lys, tør sherry fra Andalusien-regionen i Spanien. “Manzanilla” betyder ”kamille” på spansk, og smagen af denne sherry siges at minde om kamille te.
Sherryen er produceret og lagret direkte ved havet, og du fornemmer et strejf af salte, havbrise og mineralske smagsstoffer i denne über delikate whisky.
Mystisk, og vanvittigt charmerende. I næsen kaffebønner, mørk chokolade og flere lag af mørke frugter. I ganen honningmelon, kakao, mynte, hakkede krydderurter, karamel og tirimasu. Stor og volumeniøs. Sød. Svesker, læder og appelsiner. Næsten sirup-konsistens. Uhyre mange lag! I den lange, lange finish, fader rosinerne og det brune sukker langsomt ud, og der dukker igen lidt havsalt og en anelse citrus op. Herlig med en næsten vinøs og frisk afslutning i denne enestående whisky. En dråbe vand eller to, og du får ekstra sødme. Dette fad blev tappet ved 57,8% alkohol.
Vi foreslår at drikke Kavalan Solist Manzanilla Sherry Cask rent. Den er dog også perfekt til is og desserter.
Dobbelt Guld, San Fransisco World Spirits Competition, 2016, 2017 og 2018
98 points og ”Outstanding” ved IWSC, London 2020
Leveres i en eksklusiv træboks.
Alkohol %: 57,8
Størrelse: 70 cl
Mere information
Du har sikkert hørt om Kavalan Whisky, som helt ekstraordinært, og på ganske få år har sat sig helt i front på den globale whisky-scene. Masser af anmeldere og fans i ekstase, med kåringer som ”Verdens bedste whisky” indenfor de kategorier de arbejder med. Kavalan vandt titlen som International Sprits Challenges (ISC) ‘World Whisky Producer of the Year’ i 2020. En titel der går til det whiskydestilleri, med den højeste score i verden. Alene i 2020 blev det til vanvittige 10 Guld og DobbeltGuld ved ISC-konkurrencen, blandt 1.700 bejlere fra 70 lande. I maj 2021 blev Kavalan kåret til” Best of The Best” ved Tokyo Whisky & Spirits Competition (TWSC).
Kavalan væltede ind på whiskyscenen med sin første aftapning i 2008. På ingen tid er destilleriet i Taiwan blevet verdensberømt, og det er fuldt fortjent. Det tropiske klima med de tårnhøje temperaturer i lagerbygningerne (nemt 42 grader!) betyder, at whiskyen hurtigt modner og får smag, dybde og kompleksitet som var den langt ældre. ”Englenes andel” – den mængde whisky, som fordamper om året – ligger stort set aldrig på under 10-12% (versus omkring 3% i Skotland) og kan i nogle år nå 15%!
Da Taiwan er et land komplet uden whiskytradition, kan Kavalan se sig fri for at skulle væve et nostalgisk narrativ om gammelt håndværk og tradition. Tværtimod er de forfriskende stolte af at være et topmoderne, industrielt destilleri. Faktisk er det, efter en udvidelse i 2016, et af verdens 10 største whiskydestillerier! Og whiskyen er suveræn. Især er Kavalan kendt for sine sherry-bomber, og tunge og fyldige whiskies med oceaner af smag, power og dybde
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.