fbpx

MM Gran Reserva Brut Nature

på lager

299,00 kr.

på lager

- +





✓ Fri fragt fra 499 kr.     
✓ Hurtig levering     ✓ Prisgaranti
 

Føj til favoritlisten
Varenummer (SKU): 200007-1 Kategorier: , , Tags: , , ,

Ekstraordinær cava!

De håndplukkede druer udvælges specielt til denne Gran Reserva, og vinen ældes på flasken i min. 48 måneder i producentens 30 m dybe kælder.

Lys, gylden farve. Meget intens næse, og man er ikke i tvivl om at den har lagret længe. Der er noget ranchio over denne Grand Reserva. Den er dog naturligvis stadig frisk i munden, med nødder, toast og citrus-frugter.

Den perfekte nydelses-cava, men også decideret formidabel til grillede fisk og skaldyr.

Denne cava har gået sin sejsgang i diverse blindsmagninger, hvor den er vurderet til mange gange den pris vi har sat den til på Spitus.dk. Guld i Decanters smagning i 2018, Guld v. Berlin Vinfestival 2018, og Guld Concours Mondial i Bruxelles. Samt mange flere steder! Vi anerkender, at denne MM Grand Reserva er for kendere af virkelig gode bobler. Andre vil finde de sødere varianter i serien, som ikke er så komplekse i sit udtryk som denne, lettere at gå til. Og de vil sikkert foretrække disse mere tilgængelige Cava’er, men vi synes du skylder dig selv og dine nærmeste at smage hvordan verdensklasse cava smager. Hertil er MM Grand Reserva uden konkurrenter. Og skeler du til prisen, bliver det blot endnu vildere.

Størrelse: 75 cl
Alkohol%: 12,0
Land
: Spanien

Druesammensætning: 30% Chardonnay, 25% Xarel·lo, , 25% Macabeo og 20% Parellada.

Lagring: Min. 48 måneder

Produceres kun i ekstraordinære årgange.

Om de forskellige tørheds-betegnelser i Cava – se under fanen “Mere information”

Mere information

Vi har ledt og ledt (smagt og smagt): hvor får vi de bedste bobler for pengene? Det var en vanskelig opgave (men på ingen måde ubehageligt), at skulle finde frem til den eller de producenter der giver de bedste bobler for pengene. Smag og behag er naturligvis og heldigvis forskellige, men som regel ved du godt når du står med et produkt, som bare er kvalitet fra ende til anden. Ok, vi har også læst og gennemgået diverse (udenlandske) tests og anmeldelser, for at lede os på vej. Men i sidste ende er det vores valg og præferencer der har ført os frem til en eminent serie af cava’er fra det ansete hus Marques de la Concordia. Vi er ikke i tvivl: denne serie af cava’er er på et kvalitetsniveau, som ikke er i nærheden af at matche de lave priser. Derudover er vi er storkunde i huset, og har forhandlet unikke, lave priser til det nordiske marked. Var de produceret i Champagne, tør vi ikke engang gætte på hvad prisen havde været. Der findes bedre bobler i denne verden, og fra Champagne kan du købe flasker der simpelt hen er i en kategori for sig. Men, så er du meget hurtig oppe i adskillige hundrede kr eller helst tusinde kr. per flaske.

Med MM-Serien (fra gården Masía de Monistrol, som ligger lige i hjertet af Cava (San Sadurni D´Anoia)), har det store spanske vinhus Marques de la Concordia begået en række sublime cava’er, som vi (og diverse anmeldere verden over) rangerer som absolut ”best value-for-money” bobler.

Det er håndlavet, naturligvis på ægte champagne-metode, og flere af varianterne er vintage (dvs. årgangs-cava’er – normalt uhørt i dette prisniveau)

 

Om de forskellige tørheds-betegnelser i Cava:

De forskellige betegnelser som brut og seco forholder sig hele tiden til tørheden i en cava. Det vil sige, at det er de forskellige grader af tørhed du får oplysning om – også selvom du søger efter en sød cava. Her skal du vælge den mindst tørre, hvilket er lig med en sød cava.

 Det er lidt rodet, men det er essensen i skalaen: Semi Seco = halv tør – og dermed også = halv sød

 Lidt opklarende om ordene i skalaen:

Brut kommer af latin og betyder rå – tænk på ordet brutalis og brutal

Seco betyder tør på spansk

Semi betyder halv

Brut Nature = den rå natur, altså helt uden tilsætning og dermed den tørreste, da al sukkeret er blevet til bobler via gæren. Restsukker i vinen: 0-3 g/l

Extra Brut = ekstra rå /tør, men ikke naturlig helt tør, og altså er der tilsat en meget lille mængde sød vin. 3-6 g/l

Brut = rå, men med en smule mere tilsat sød vin – dette er den mest almindelige af de tørre cavaer 0-12 g/l

Her går scalaen over til seco – tør –her uden det rå begreb:

Extra Seco = extra tør, ret sjældne, og en halv tør cava 12-17 g/l

Seco = tør 17-32 g/l

Semi Seco = halv tør = halv sød og den der passer til desserter (og kl. 24 nytårsaften). Hvor smagsløgene har været meget igennem og egentlig bare har brug for dessert og glæde. 32-50 g/l

Dulce = meget sød, og den eneste der ikke forholder sig til tørheden i denne skala. + 50 g/l

Spanierne selv drikker mest Brut og Brut Nature, og meget sjældent Semi Seco. Det er også den retning danskerne er på vej mod. Måske fordi vi oftere og oftere tyr til bobler, og nyder dem til mad eller snacks, og her er de tørre udgaver perfekte.

Men husk; at det er bedst med Semi Seco til kransekagen nytårsaften og til kager og desserter generelt.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “MM Gran Reserva Brut Nature”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre købte også

Begynd at skriv, og tast enter for at søge

Indkøbskurv

Ingen varer i kurven.