Padre Azul Blanco

Mere information

Selvom der findes en række forskellige tequila-betegnelser, er de 3 mest almindelige: blanco, reposado og añejo. Mens al tequila er produceret af fermenteret og destilleret agave, begynder deres kontraster lige efter destillationsprocessen. Mens Blanco tequila frigives ret ung (generelt umiddelbart efter destillation og op til to måneder efter), lagrer reposado og añejo tequilaer længere. Derudover tilbringer reposado og añejo tequila tid på egetræsfade, hvilket gør dem mere lig mørkere spiritus (som whisky, mørk rom og cognac, end deres Blanco-søskende.

Et par vigtige ting at vide: Uanset betegnelse, er al tequila lavet af agave på tværs af fem regioner i Mexico, hvor over 90 % af produktionen finder sted i Jalisco. For at få fat i saften fra agaven, skærer lokale, kendte som Jimadores, de skarpe blade af planten og koger deres resterende centre, kaldet piñas. Disse kogte piñaer knuses derefter for at frigive saften, som gæres i kar før destillation og lagring.

Den største forskel mellem añejo og reposado tequila er den tid, de lagrer i fadene. Reposado skal lagres i mindst to måneder, og añejo i mindst et år. Så normalt tilbringer reposado tequila mere end to måneder, men mindre end et år på fad, hvorimod añejo tequila tilbringer mere end et år (og som regel mindre end tre år på fad).

Både reposado og añejo tequilaer kommer med vanilje, eg og krydderi, selvom añejos smag generelt vil være noget fyldigere. Dette kan naturligvis tilskrives den længere tid på fadene. Ofte er der også noter af honning og citrusfrugter i reposado tequila, hvorimod añejo vil give flere noter af tørrede frugter og kanel. Mange foretrækker reposado, fordi den giver en rig smag, men stadig har kraftige tequilanoter.

Med hensyn til farve, vil reposado tequila ofte være mere lysegul, hvorimod añejo tequila generelt vil have en mere ravfarvet farve i glasset.

Både reposado og añejo tequilaer er gode til at nippe til solo (evt. med isterning). Det er simpelthen et spørgsmål om smag og præference. Men uanset hvilken stil du vælger, anbefaler vi at nyde tequilaen ved stuetemperatur i et ”snifferglas”, for at lade alle aromaer og smage komme til live.

Mens reposado og añejo tequilaer begge er gode til at nippe til solo og blande i cocktails, anbefaler vi at bruge reposado til friskere drinks (lysere klassikere, såsom French 75). Añejos er gode til at blande i riffs på mere robuste drinks, såsom en halvfræk Old Fashioned. Ofte foretrækker vi at bruge blanco eller reposado tequila i mere citrus-orienterede drinks, hvorimod añejo passer perfekt i cocktails indeholdende vermouth, såvel som andre lagrede spiritus og likører.

Kører du reposado eller añejo tequila rent, skal du undgå limeskiven eller sangritaen, som hører bedre hjemme i en blanco tequila. Nyd dem i stedet sammen med mørk chokolade (fremhæver fadendes tørre noter) eller gode karameller. Her vil især anejo brilliere. Tørrede frugter og ferskner er også et godt match.

 

Men hov; udover blanco, reposado og añejo møder vi ofte også mezcal. Hvad er nu det, og hvad er forskellene?

Den enkleste måde at forklare det på er, at al tequila er mezcal, men ikke al mezcal er tequila. Mezcal er en stor kategori af spiritus lavet af agave, og tequila er en lille delmængde af mezcal, ligesom bourbon er en slags whisky.

Tequila må kun laves af én slags agaveplante: Blue Weber Agave. Mezcal kan på den anden side bruge enhver form for agaveplante. Det er på mange måder samme plante, men de er forskellige sorter. Mezcal kan laves af alle 40 forskellige varianter, og det kan laves af vildt og dyrket agave. Til tequila skal den dyrkes, og det skal være Blue Weber-agave.

For at lave mezcal, tager mescaleros kernen af agaveplanten – kendt som piña – og rister planten i koniske gruber i jorden. Denne tilberedningsmetode er grunden til, at mezcals ofte smager mere røget end tequilaer. Men fordi metoden til at lave mezcal er mindre begrænset end tequila, og fordi mescaleros kan bruge den art af agave de vil, er der stor variation i mezcal. På grund af dens lille batch-natur, er der meget store forskelle på mezcal. De forskellige smagsvarianter mellem partier af den samme agaveart kan variere ret voldsomt, afhængig af hvem der bedst lykkedes med processen. Mezcals er altså af natur individuelle og foranderlige – det samme mærke eller landmand kan lave en flaske, der smager meget anderledes end sidste måneds eller sidste års produktion.

For at lave tequila koger/damper destillatører derimod den blå agave-piña – normalt i en murstensovn eller autoklav. Tequilas strenge begrænsninger betyder, at smagen er mere konsistent, og metoden egner sig også lettere til større produktion, hvilket forklarer, hvorfor tequila er mere almindelig på disse breddegrader.

Efter at mezcal og tequila er destilleret, kan begge lagres eller drikkes, som de er, som en klar spiritus. Med en tequla kaldes det altså en blanco, men med en mezcal kaldes det generelt joven, som kan oversættes til ung. Hvis du lagrer tequila eller mezcal mellem to måneder og et år, får du tequila reposado eller mezcal reposado. Som med tequila, kaldes mezcal lagret mere end 1 år for añejo (selv om de ikke er så udbredte).

Mezcal er virkelig en håndværksmæssig proces. Dette ord er ofte misbrugt, men her er det præcis hvad det er – det hele er lavet i hånden, ingen maskiner må nogensinde bruges i processen. De koger det med ild og træ, presser det og fermenterer det naturligt. Mezcal er virkelig et kunstværk, og det er her du kan finde de største oplevelser i denne herlige mexicanske drik.

 

Uanset om du drikker en tequila eller mezcal, får du en agavespiritus, der har en lang historie i Mexico. Tequila er en af de absolut ældste spiritus i verden, og der er så meget tradition, og viden og processer, der er gået i arv i generationer.

God fornøjelse med din favorit-mezcal/tequila.